Studentermedarbejder med interesse for sundhed, forebyggelse, projektudvikling og politik

Oprettet 09/10/2026 Diabetesforeningen
GlostrupDeltidFastansættelse

Studentermedarbejder med interesse for sundhed, forebyggelse,
projektudvikling og politik

Vil du bruge din faglighed til
at bidrage til bedre forebyggelse, nye indsatser og politikudvikling på
sundhedsområdet? Og få erfaring med projektudvikling, formidling og samarbejde
i krydsfeltet mellem viden, praksis og politik? Så er du måske vores nye
studentermedarbejder i Diabetesforeningen.

 

Om stillingen

Du bliver en del af vores afdeling
for Public Affairs & Fonde. Dine opgaver vil primært ligge i sekretariatet
for vores flagskibsprojekt, FORUM for Early Action on Cardiometabolic Diseases,
og i Team Fonde. Derudover vil du bidrage til Team Politiks arbejde med
politisk interessevaretagelse og kommunikation.

 

FORUM er et nationalt,
vidensbaseret samarbejde, der arbejder for tidligere og mere målrettet
forebyggelse af hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes blandt højrisikogrupper.
Vi samler viden fra forskning, praksis og civilsamfund og omsætter den til
analyser og anbefalinger, som kan bruges i både sundhedsvæsenet og politiske
beslutningsprocesser. FORUM drives i fællesskab af Diabetesforeningen og
Hjerteforeningen.

 

Som studentermedarbejder arbejder
du tæt sammen med sekretariatet og hjælper med at understøtte FORUMs faglige
arbejde, møder og aktiviteter. Du får indblik i, hvordan forskere,
sundhedsprofessionelle, kommuner og civilsamfund bidrager til at skabe et øget
fagligt og politisk fokus på forebyggelse og målet om at skabe flere sunde
leveår for danskerne.

 

I Team Fonde arbejder vi med at
udvikle projekter og partnerskaber og skaffe finansiering, så gode idéer kan
blive til konkrete indsatser. Vi samarbejder med blandt andre kommuner,
forskningsmiljøer og civilsamfund om at udvikle løsninger på udfordringer for
mennesker med diabetes og mennesker i risiko for at udvikle sygdommen. Du vil
også skulle bidrage til Team Politiks arbejde, fx med sundhedspolitisk
research, debatindlæg og tekster til Diabetesforeningens forskellige kanaler
samt gennemførelse af faglige og politiske arrangementer. Opgaverne varierer i
størrelse og karakter. Nogle kræver fordybelse og en god pen, andre kræver
overblik og praktisk sans. Du får løbende sparring og mulighed for at tage mere
ansvar, efterhånden som du lærer arbejdet at kende.

 

Skrivearbejde og vidensindsamling
vil fylde en del i din hverdag. Du vil også hjælpe med den koordinering og de
praktiske opgaver, der får projekter og samarbejder til at fungere.

 

Dine opgaver

Du vil blandt andet:

  • Lave research og samle viden fra forskning,
    rapporter og andre relevante kilder om sundhed, forebyggelse og ulighed i
    sundhed
  • Bidrage til projektudvikling og fondsansøgninger,
    blandt andet ved at undersøge problemstillinger og finansieringsmuligheder
    samt skrive og tilpasse tekster og øvrigt ansøgningsmateriale.
  • Understøtte arbejdet i FORUMs sekretariat
    med mødeforberedelse, referater, koordinering og opfølgning.
  • Hjælpe med at planlægge og gennemføre møder,
    konferencer og andre arrangementer
    .
  • Bidrage til kommunikation om projekterne og
    Diabetesforeningens politiske mærkesager
    , fx tekster til hjemmeside,
    nyhedsbreve og præsentationer.

 

 Om dig

Du er i gang med en videregående
uddannelse, fx inden for folkesundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, en
sundhedsfaglig uddannelse eller kommunikation. Det vigtigste er, at du
interesserer dig for sundhed og forebyggelse og har lyst til at arbejde med
projektudvikling, politik, formidling og koordinering.

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har en god pen og kan tilpasse dine tekster
    til forskellige formål og modtagere – fra fondsansøgninger og referater
    til tekster om projekterne.
  • Er god til at sætte dig ind i nyt stof og
    kan finde, samle og formidle relevant viden med blik for de væsentligste
    pointer.
  • Arbejder struktureret og har blik for detaljen,
    så der er styr på materialer, aftaler og opfølgning.
  • Tager initiativ og får opgaver fra hånden,
    både når det gælder skrivearbejde og praktiske opgaver omkring møder og
    arrangementer.
  • Er nysgerrig og en god samarbejdspartner,
    der har lyst til både at lære og bidrage og søger sparring undervejs.

 

Du er fortrolig med Office-pakken
og kan bruge Word og PowerPoint til at lave overskuelige tekster og
præsentationer. Du kan læse fagligt materiale på engelsk og har erfaring med at
bruge AI-værktøjer i dit arbejde. Erfaring med projektarbejde, fondsansøgninger
eller planlægning af arrangementer er en fordel, men ikke et krav.

 

Du må gerne bruge AI til din
ansøgning. Skriv blot, at du har gjort det, og fortæl os til samtalen, hvad du
brugte det til og hvordan.

 

Hvem er vi?

Diabetesforeningen er en af landets største
patientorganisationer. Vi kæmper for at komme diabetes til livs både på vegne
af mennesker med diabetes, deres pårørende og vores samfund. Vi arbejder for at
opdage sygdommen i tide, forebygge at den udvikler sig – og hver eneste dag
løfte livskvaliteten for dem, der har sygdommen inde på livet.

Hos os er arbejdskulturen tillidsbaseret, ambitiøs og
innovativ. Vi omsætter hurtigt viden til handling – til gavn for vores
medlemmer – og vi værner om arbejdsglæden i hverdagen.

Som medarbejder hos os:

  • Bidrager du
    til vækst og udvikling
    – tværfagligt samarbejde og fælles
    fremdrift med udgangspunkt i strategien
  • Er du
    ambitiøs, målrettet og på forkant
    – og sætter en høj standard for både
    dig selv, dine kolleger og opgaveløsningen
  • Tænker du
    helhedsorienteret, strategisk og innovativt
    – og følger opgaver helt til dørs med
    blik for sammenhænge, forandring og bedre løsninger
  • Deler du
    viden og giver feedback
    – fordi vi udvikler os i fællesskab og
    bliver klogere sammen
  • Tager du
    ansvar for trivsel
    – både din egen og dine kollegers

Vi søger dig, der vil være en aktiv del af en kultur,
hvor vi løfter i flok, tør udfordre status quo – og arbejder med både hjerte og
handlekraft for vores medlemmer.

 

Du får din daglige gang i Glostrup
og arbejder tæt sammen med FORUMs sekretariat, Team Fonde og Team Politik. Du
bliver en del af et lille studenterteam, hvor I deler opgaverne og sparrer med
hinanden.

 

I FORUM bliver du også en del af
et samarbejde på tværs af Diabetesforeningen og Hjerteforeningen.

Diabetesforeningen arbejder sammen
om det fælles formål at skabe bedre liv med diabetes og et sundere Danmark.
Arbejdskulturen er tillidsbaseret, ambitiøs og innovativ. Vi omsætter viden til
handling, og vi værner om arbejdsglæden i hverdagen. Vi arbejder struktureret
og ambitiøst med at bruge AI klogt i vores opgaveløsning.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på ca. 20 timer om
ugen. Vi tilrettelægger arbejdstiden i dialog med dig og tager hensyn til
undervisning og eksamensperioder. Din løn fastsættes efter, hvor langt du er i
din uddannelse.

Dit arbejdssted er Stationsparken
24 i Glostrup.

 

Vi ønsker stillingen besat fra 1.
januar 2027 eller hurtigst muligt derefter.

 

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning, CV og
karakterudskrift via linket senest 6. november 2026. Vi forventer at holde
samtaler i uge 47.

 

Du kan få mere at vide om
stillingen hos Signe Riis Andersen, politisk chef, på 24947525.

 

Læs mere om Diabetesforeningen på:
www.diabetes.dk