Studentermedhjælper til administrative opgaver

Oprettet 03/08/2026 Skatteforvaltningen, Roskilde, Universitetsvej
RoskildeDeltidTidsbegrænset

Har du lyst til at bidrage med offentlig administration i en politisk organisation, der fungerer som statens inkasso og inddriver offentlig gæld? Er du omhyggelig og systematisk, og interesserer du dig for journalisering, vurdering og administration af fuldmagter? Så er du måske den studentermedhjælper, vi søger til vores team.

Bliv en del af et fagligt stærkt og dedikeret team
Du bliver en del af en enhed med dygtige og engagerede kolleger, hvor vi arbejder med både enkle, men også komplekse problemstillinger.

Vi hjælper hinanden på tværs og har fokus på solidaritet, høj faglighed i den fælles opgaveløsning og arbejdsglæde.

Vi har i forvejen andre studentermedhjælpere, så du bliver en del af en gruppe ligesindede, som balancerer deres studie med relevant erhvervserfaring.

Dine primære opgaver
Du kommer bl.a. til at arbejde med håndtering af fuldmagter og journalisering

  • Du vil løse opgaver inden for håndtering af fuldmagter og journalisering, hvor din evne til at vurdere og redegøre er central.

  • Du skal samtidig oprette og vedligeholde de registrerede fuldmagter.

  • Vi modtager årligt mange skriftlige henvendelser via vores forskellige kanaler. Din opgave bliver at sikre, at disse henvendelser registreres korrekt i de rette fagsystemer og videresendes til de relevante fagområder/rette sagsbehandler.

Det er således en fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandling og/eller offentlig forvaltning, men det er ikke er krav.

Struktureret og med lyst til at arbejde med administrative opgaver
Vi søger en effektiv og struktureret studentermedhjælper, der har et par år tilbage af studiet på en videregående uddannelse.

Det er ikke afgørende, hvilket studie du er i gang med, så længe du har mod på at lære og arbejder effektivt med IT.

Du vil lykkes i stillingen, hvis du:

  • arbejder struktureret og med stort overblik

  • trives med at have tydelige opgaver og deadlines, som du kan se resultaterne af

  • løfter i flok, og også bidrager, når dine kolleger har brug for hjælp

  • ser dig selv som ansvarsbevidst, pligtopfyldende, fleksibel og har fokus på kvalitet i opgaveløsningen

  • trives med administrative opgaver, hvor du selv tager ansvar og arbejder selvstændigt.

Ordentlighed, engagement og godt socialt sammenhold
Du bliver en del af en organisation, som prioriterer ordentlighed, engagement og et godt socialt sammenhold, og forventer, at du vil bidrage aktivt til dette.

Du vil, sammen med andre nyansatte, blive klædt godt på i form af et tilrettelagt oplæringsforløb, herunder bl.a. sidemandsoplæring og introduktion til opgaverne du skal løse.

Vi giver dig plads til at vokse både menneskeligt og fagligt.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Kan du se dig selv som en del af Gældsstyrelsen, så tøv ikke med at søge – vi har brug for dig.

Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 17. august 2026. Spørgsmål besvares gerne af funktionsleder Mads Frandsen på telefon 72 37 37 46.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest samt foretaget restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige.

Stillingen er med en gennemsnitlig arbejdstid på 15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet under eksamensperioder.

Ansættelsesområdet vil være Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Universitetsvej 2, 4000 Roskilde.