Studentermedhjælper til timekontrol – har du flair for tal, logik og detaljer?
- Virksomhed
- HB-Care
- Adresse
- Fabriksparken 26, 2600 Glostrup
- Ansøgningsfrist
- 08. januar 2027
- Timer pr. uge
- 15
- Kontaktperson
- Jimmi Motzfeldt Fischer
- Telefon
- 70 70 50 45
Er du skarp til tal, god til at se sammenhænge og typen, der ikke giver op, før tingene stemmer? Så har vi et fleksibelt studiejob med ansvar, gode kolleger og mulighed for at udvikle dine kompetencer.
Hos HB-Care søger vi en studentermedhjælper, der har lyst til at arbejde med timekontrol og kvalitetssikring af vores tidsregistreringer. Stillingen er på minimum 15 timer om ugen, og vi tilbyder stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdstiden.
Det lyder måske enkelt at kontrollere timer, men bag tallene gemmer der sig både overenskomster, forskellige arbejdstidsregler, driftsprocesser og data fra flere systemer. Derfor har vi brug for dig, der kan tænke logisk, arbejde systematisk og synes, det er spændende at finde forklaringen, når tallene ikke umiddelbart stemmer.
Du behøver ikke kende til løn eller overenskomster på forhånd. Det vigtigste er, at du har en god matematisk forståelse, er nysgerrig og har lyst til at lære.
En vigtig opgave, hvor din indsats gør en forskel
HB-Care har ca. 700 kolleger, herunder chauffører, værkstedsmedarbejdere og administrative medarbejdere. Hver måned skal mange tidsregistreringer for vores chauffører kontrolleres og kvalitetssikres, så vores lønspecialist har det korrekte grundlag for lønkørslen.
Her får du en central rolle.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Kontrollere tidsregistreringer og sikre, at timer og data stemmer.
- Sammenholde oplysninger fra forskellige datakilder og systemer.
- Identificere, undersøge og følge op på fejl og afvigelser.
- Sætte dig ind i relevante overenskomster, arbejdstidsregler og interne processer.
- Samarbejde med kolleger og ledere om at få afklaret manglende eller uoverensstemmende oplysninger.
- Bidrage til at udvikle og forbedre vores arbejdsgange omkring timekontrol.
Timekontrollen er en afgørende del af vores lønproces. Derfor arbejder vi med faste deadlines, som skal overholdes, så lønnen kan køres korrekt og til tiden.
Du får naturligvis en grundig oplæring og bliver ikke kastet ud i opgaverne alene. Vi sørger for, at du lærer vores systemer, regler og processer at kende, inden du gradvist får mere selvstændigt ansvar.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse, hvor du bruger dine analytiske evner og din matematiske forståelse. Du læser måske økonomi, matematik, HA, ingeniørvidenskab eller noget helt andet.
Din specifikke uddannelsesretning er ikke afgørende. Det er din måde at tænke og arbejde på, der interesserer os.
Vi lægger især vægt på, at du:
- Har en stærk matematisk og logisk forståelse og er god til at gennemskue sammenhænge.
- Er analytisk og nysgerrig og kan lide at finde årsagen til, at noget ikke stemmer.
- Arbejder struktureret, grundigt og med øje for detaljen.
- Har flair for Excel, data og IT-systemer.
- Er ansvarsbevidst og forstår vigtigheden af at overholde deadlines.
- Har lyst til at sætte dig ind i nye regler, overenskomster og processer.
- Trives med både selvstændige opgaver og samarbejde med kolleger.
Et fleksibelt studiejob med ansvar og et godt fællesskab
Vi ved, at studiet skal hænge sammen med både eksamener, undervisning og fritid. Derfor tilbyder vi et studiejob med stor fleksibilitet og mulighed for at tilrettelægge arbejdstiden i samarbejde med os.
Vi vil rigtig gerne have dig med på kontoret, fordi vi tror på værdien af at være sammen, sparre og lære af hinanden. Men når du er blevet fortrolig med opgaverne, vil der også være god mulighed for at arbejde hjemmefra.
Fleksibiliteten går hånd i hånd med ansvar. Der vil være perioder omkring lønkørslen, hvor bestemte opgaver skal være løst inden for faste deadlines. Til gengæld er der stor frihed til at planlægge arbejdet uden for disse perioder.
Hos os får du:
- Et fleksibelt studiejob, hvor der er plads til dit studie.
- Mulighed for hjemmearbejde, når du er oplært i opgaverne.
- Grundig oplæring og løbende sparring fra dygtige og hjælpsomme kolleger.
- Et selvstændigt ansvarsområde, hvor din indsats har reel betydning.
- Indblik i drifts-, HR- og lønprocesser i en organisation med mange medarbejdere.
- Et dejligt arbejdsfællesskab med en uformel omgangstone, godt humør og kolleger, der hjælper hinanden.
Du bliver en del af vores HR- og uddannelsesteam, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af forskellige fagligheder. Vi lægger vægt på høj tillid, gode relationer og et arbejdsmiljø, hvor der både er plads til faglig fordybelse og et godt grin.
Er du vores nye studentermedhjælper?
Kan du se dig selv i et studiejob, hvor tal, logik og ansvar går hånd i hånd med fleksibilitet og gode kolleger?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Send din ansøgning og dit CV via ”Søg jobbet online”.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for HR-administration og juridisk rådgivning, Jimmi Fischer, på tlf. 70 70 50 45.