Sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær søges til Borgernær Sundhed
- Virksomhed
- Region Midtjylland
- Postnummer
- 8800 Viborg
- Ansøgningsfrist
- 22. oktober 2026
- Kontaktperson
- Joan Schultz Poulsen
- Telefon
- +4520516239
Har du indgående kendskab til MidtEPJ og registreringspraksis, og motiveres du af at understøtte høj kvalitet i dokumentation, registrering og patientadministrative arbejdsgange? Så er du måske vores nye sundhedsadministrative koordinator/lægesekretær i Borgernær Sundhed.
Vi søger en engageret og fagligt stærk sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær til en fast stilling på 37 timer ugentligt.
Hvem er vi?
Borgernær Sundhed er en ny afdeling under Regionshospitalet Randers, som omfatter sundheds- og omsorgspladser samt akutsygepleje fordelt på flere matrikler i Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov Kommune.
Dine primære opgaver
- Understøttelse af medarbejdere og ledere i anvendelsen af MidtEPJ
- Introduktion og undervisning af nye medarbejdere i MidtEPJ
- Kvalitetssikring af registreringer og håndtering af fejllister
- Rådgivning om korrekt registreringspraksis og dokumentation
- Skrivning af diktater og øvrige sekretæropgaver
- Bidrage til udvikling og optimering af administrative arbejdsgange
Vi forventer, at du
- Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
- Har indgående kendskab til MidtEPJ
- Har solid erfaring med registreringspraksis og kvalitetssikring af registreringer
- Arbejder struktureret og har blik for detaljen
- Har gode samarbejdsevner og trives i en rolle med mange kontaktflader
- Har stærke formidlingsevner og evner at omsætte komplekse arbejdsgange, registreringsregler og EPJ-relateret viden til forståelig og praksisnær vejledning for medarbejdere og ledere
- Er serviceminded, engageret og løsningsorienteret
- Har kørekort B
Vi tilbyder
- En central rolle i udviklingen af en ny afdeling
- Et spændende og varieret job med stor selvstændighed
- Faglig sparring og gode udviklingsmuligheder
- Et stærkt tværfagligt samarbejdsmiljø
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 37 timer ugentligt med arbejdstid primært i dagtimerne på hverdage. Tiltrædelse er den 1. december 2026 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Link til løngennemsigtighed indsættes her
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Kathrine Gellert, tlf. 29431186 eller sekretær for afdelingsledelsen Joan Schultz Poulsen, tlf. 2051 6239. Ansøgningsfrist: Den 22. oktober 2026 kl. 12 Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 27. oktober
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk