Sundhedsplejerske til et stærkt fagligt fællesskab i Køge Kommune
- Virksomhed
- Køge Kommune
- Postnummer
- 4600 Køge
- Ansøgningsfrist
- 25. oktober 2026
- Kontaktperson
- Tine Sommersted
- tine.sommersted@koege.dk
- Telefon
- +45 20 13 42 62
Vil du være med til at skabe de bedste betingelser for børn, unge og familier?
Køge Kommune søger en autoriseret sundhedsplejerske til en fast stilling på 32-37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. december 2026 eller snarest derefter.
I Sundhedsplejen tror vi på, at de bedste resultater skabes gennem faglighed, samarbejde og arbejdsglæde. Derfor søger vi ikke bare en ny kollega. Vi søger en engageret sundhedsplejerske, der vil være med til at gøre en forskel for børn, unge og familier hver eneste dag.
Børneområdet vægtes højt i Køge kommune og vi har i Sundhedsplejen et stort fokus på tidlig indsats og tværfagligt samarbejde, og arbejder derfor hele tiden på at styrke samarbejdet på tværs i Børne- og Kulturforvaltningen.
Derfor skal du vælge os
Vi ved, at et godt arbejdsliv handler om mere end opgaver.
Hos os får du:
- Et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed og stor hjælpsomhed
- En grundig introduktion og mentorordning tilpasset dine kvalifikationer og erfaring
- Faglig udvikling, sparring og supervision med ekstern supervisor
- Base i et af vores 3 faste teams
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, fleksibilitet og arbejdsglæde
- 1:1 samtaler med leder 4 gange årligt
- Et arbejdsmiljø præget af tillid, respekt og humor
- Kantineordning og personaleparkering
- Der benyttes kommunebiler og cykler ved kørsel rundt i kommunen
Hvem er du?
Du er uddannet sundhedsplejerske og har lyst til at blive en del af et fagligt fællesskab, hvor samarbejde, læring og kvalitet er i fokus.
Vi forestiller os, at du:
- Trives i en kombineret stilling med både småbørns- og skolesundhedspleje
- Er certificeret i ADBB, AIMS og PUF – eller er motiveret for at gennemføre den nødvendige opkvalificering
- Gerne uddannet IBCLC ammevejleder
- Har lyst til og ser værdien i det tværfaglige samarbejde
- Har overblik og kan tænke forud, også når det går stærkt
- Har lyst til at engagere dig socialt i Sundhedsplejen og på Rådhuset
- Bidrager aktivt til at bevare det gode arbejdsmiljø i afdelingen
- Er struktureret – både i teamsamarbejdet og i planlægningen af dine egne arbejdsopgaver
- Har kørekort
Er du nyuddannet sundhedsplejerske, hører vi også meget gerne fra dig. Det vigtigste for os er, at du har motivationen og lysten til at udvikle dig sammen med os.
Hvem er vi?
Sundhedsplejens kontor er centralt placeret på Rådhuset i Køge by og er beliggende tæt på torvet, få minutters gang fra Køge station.
Sundhedsplejen består af 24 sundhedsplejersker samt administrativ koordinator, sundhedsplejerskestuderende og leder. Vi er organiseret i tre geografiske teams og er kendetegnet ved høj faglighed, stærkt samarbejde og et fælles ønske om at skabe værdi for børn og familier i Køge Kommune. Afdelingen er præget af faglig nysgerrighed og vi arbejder aktivt med forskningsbaserede metoder og indsatser.
På småbørnsområdet anvender vi systematisk ADBB, AIMS og PUF som en del af vores faglige praksis, og på skoleområdet tilbyder vi undersøgelser, sundhedssamtaler og sundhedspædagogiske aktiviteter i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Vi bidrager derudover til forskning ved deltagelse i relevante projekter.
Ansættelsesvilkår
- Fast stilling på 32-37 timer ugentligt
- Tiltrædelse 1. december 2026 eller snarest derefter
- Indplacering på løntrin 8 eller 9 og tillæg efter gældende forhåndsaftale og overenskomst med DSR
- Der vil blive indhentet børneattest i forbindelse med ansættelsen
Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder Tine Sommersted på tlf. 20 13 42 62 eller Sundhedsplejerske og TR Mette Egskov Mølnitz på tlf. 28 79 23 98
Ansøgningsfrist den 25. oktober 2026
Vi forventer at holde samtaler d. 29. oktober 2026.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk