Sygeplejen Midt søger ny kollega
- Virksomhed
- Hedensted Kommune
- Postnummer
- 8722 Hedensted
- Ansøgningsfrist
- 22. oktober 2026
- Kontaktperson
- Sidsel Møllin Godsk Ottosen
- Telefon
- 30535966
Der er babyboom i den udekørende Sygepleje i Midt. Derfor søger vi en ny kollega til en fast stilling i sygeplejeteamet i Sygeplejen Midt, udekørende sygepleje. Stillingen er i skiftende vagter, fortrinsvis i dagvagt, men ønsker man en fast aftenvagtsstilling er dette også en mulighed. Timetallet kan være 37 timer om ugen, men vi er åbne for ønsker om andet timetal også. Stillingen er til besættelse pr. 1. december 2026, gerne før.
Om jobbet og opgaverne
Vores team ønsker en kollega med høj faglighed og gode samarbejdsevner. En kollega, som ser vores kerneopgave som udfordrende, spændende, og som føler høj arbejdsglæde ved sygepleje til borgerne i eget hjem. Vi har samme ind-mødested og samme leder som vores kollegaer i hjemmeplejen, hvilket giver smidige processer omkring borgerforløb. Vi vægter synlig og nærværende ledelse og et uformelt samarbejde. Vi arbejder med daglige borgergennemgangsmøder, hvor også vores kollegaer fra andre fagområder kommer i huset. Det kan være demenskonsulenter, terapeuter og andre tværfaglige kollegaer.
Du bliver en del af en gruppe med høj faglighed fra mange forskellige specialer, en gruppe som vægter fysisk og psykisk arbejdsmiljø og fællesskab højt. Vi arbejder med løbende kompetenceudvikling indenfor sygeplejens fire virksomhedsområder. Vi leverer sygepleje både i borgers eget hjem og i vores to sygeplejeklinikker, hvor indsatsen er primært instrumentel.
Vores forventninger til dig
Vi søger dig, der:
- Er uddannet sygeplejerske.
- Har erfaring fra andre specialer, og som ønsker at bidrage med dette til teamet.
- Kan se løsninger og muligheder ude ved borgerne, og tør tænke på nye måder til gavn for borgerne.
- Har et godt overblik og kan prioritere opgaver.
- Er selvstændig, handlekraftig og fagligt bevidst.
- Har blik for det gode i vores forskellighed både i sygeplejegruppen og i SOSU-gruppen.
- Medvirker til et godt og positivt arbejdsmiljø og har en anerkendende kommunikation.
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder dig:
- En spændende arbejdsplads, med fagligt kompetente kollegaer.
- En dynamisk arbejdsplads, hvor vi arbejder med frisættelse så nye tanker kan blomstre.
- Løbende faglig kompetenceudvikling.
- En arbejdsplads, hvor opgaverne løftes i fællesskab.
- Medindflydelse på egen vagtplan – vi arbejder med fleksibel vagttilrettelæggelse.
- Et introduktionsprogram, der vil tage hensyn til de områder du kan have særligt gavn af ekstra introduktion til.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte leder Sidsel Ottosen på tlf. 30 53 59 66.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 22. oktober 2026.
Samtaler vil foregå 26. og 27. oktober 2026.
Om os
I Hedensted Kommune arbejder vi i høj grad ud fra borgerperspektivet, hvor kerneopgaven for Social Omsorg er, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning, der gør at borgeren løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv. Vi arbejder ud fra Hedensted Kommunes værdier: Ansvar, dialog og udvikling.
Vi håber stillingen har vakt din interesse. Du er velkommen til at kigge forbi – og du er også velkommen til at møde teamet inden du søger.