Sygeplejerske, der brænder for tværfaglighed til Skt. Hansgruppen
- Virksomhed
- Odense Kommune
- Postnummer
- 5000 Odense C
- Ansøgningsfrist
- 16. oktober 2026
- Kontaktperson
- Gitte Brit Boslund Gitte Brit Boslund
- Telefon
- 21 66 71 10
Sygeplejerske til Skt. Hansgruppen
Vil du være sygeplejerske et sted, hvor relationen, fagligheden og samarbejdet går hånd i hånd?
Hos Skt. Hansgruppen møder vi ikke bare borgere med behov for sygepleje.
Vi møder mennesker med en livshistorie, vaner, ønsker og behov, som fortsat skal have betydning, også når demenssygdommen fylder mere og mere.
Derfor søger vi en sygeplejerske, som har lyst til at bruge sin sygeplejefaglighed tæt på borgeren og samtidig være en del af et stærkt fagligt fællesskab.
Du bliver en del af en sygeplejegruppe på 10 sygeplejersker, hvor vi bruger hinanden til sparring, faglige drøftelser og til at finde gode løsninger, når borgerforløbene bliver komplekse.
Samtidig bliver du en del af et fast tværfagligt team, hvor vi løfter opgaven sammen.
Hvem er vi?
Skt. Hansgruppen er en udekørende hjemmeplejegruppe med særlige kompetencer inden for demensområdet.
Her bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed, stort engagement og kolleger, der brænder for det, de laver.
Vi arbejder i faste tværfaglige teams, hvor sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og øvrige faggrupper samarbejder tæt omkring borgeren.
Den daglige sparring er en naturlig del af vores arbejdsdag. Vi deler vores observationer og faglige viden, og vi hjælper hinanden med at skabe sammenhæng i borgerens forløb.
Vi tror på, at det gode arbejdsliv skabes i fællesskab. Derfor hjælper vi hinanden og tager ansvar for både borgernes og kollegernes trivsel.
Hos os møder du:
- Dygtige og engagerede kolleger
- En sygeplejegruppe med 10 sygeplejersker
- Høj faglighed inden for demensområdet
- Faste tværfaglige teams og daglig faglig sparring
- Humor og plads til forskellighed
- Fokus på trivsel og arbejdsglæde
- En ledelse, der er tæt på praksis og tilgængelig i hverdagen
Hvad kommer du til at lave?
Som sygeplejerske hos os får du en vigtig rolle omkring borgerens samlede forløb.
Du kommer både til at arbejde selvstændigt med dine sygeplejefaglige opgaver og tæt sammen med dine kolleger i det tværfaglige team.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Sygeplejefaglige vurderinger og indsatser
- Koordinering og overblik i borgerforløbene
- Tidlig opsporing og vurdering af ændringer hos borgeren
- Udredning og opfølgning på sygeplejefaglige problemstillinger
- Dokumentation i Nexus
- Faglig sparring og vejledning af kolleger
- Samarbejde med praktiserende læger, hospitaler, terapeuter og andre samarbejdspartnere
- At understøtte kolleger i borgerens hjem, når en situation kræver en sygeplejefaglig vurdering
Vi arbejder med en personcentreret tilgang, og særligt på demensområdet er relationen en vigtig del af det sygeplejefaglige arbejde. Det kræver, at du kan se mennesket bag sygdommen og være nysgerrig på, hvad der ligger bag en ændret adfærd eller tilstand.
Derfor skal du vælge os
Fordi du får mulighed for at bruge hele din sygeplejefaglighed.
Hos os er sygeplejersken ikke en faglighed, der står ved siden af teamet. Du bliver en del af det.
Du skal kunne arbejde selvstændigt og træffe sygeplejefaglige beslutninger, men du skal også have lyst til at bruge dine kolleger og selv være den, andre kan komme til.
Vi forventer ikke, at du kan alt. Vi forventer, at du er nysgerrig, tager ansvar og har lyst til at udvikle dig sammen med os.
Vi giver dig:
- Grundig introduktion og individuel oplæring
- Mentor og støtte i din opstart
- Et stærkt sygeplejefagligt fællesskab
- Mulighed for faglig udvikling inden for demensområdet
- Tæt tværfagligt samarbejde
- Indflydelse på egen hverdag
- Fokus på trivsel og arbejdsglæde
Hvem er du?
Du er uddannet sygeplejerske og har lyst til at gøre en forskel for mennesker med demens.
Måske har du allerede erfaring fra hjemmeplejen eller demensområdet. Måske kommer du fra et helt andet område og er nysgerrig på at prøve kræfter med den kommunale sygepleje.
Det vigtigste for os er, at du:
- Er fagligt nysgerrig og tør bruge din sygeplejefaglighed
- Møder borgerne med respekt og værdighed
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Kan bevare overblikket, også når dagen ændrer sig
- Trives med tværfagligt samarbejde
- Har blik for tidlig opsporing og reagerer på ændringer hos borgeren
- Ser dokumentation som en vigtig del af den faglige opgave
- Har gode IT-kundskaber, gerne erfaring med Nexus
- Bidrager til den faglige sparring og deler din viden med kolleger
- Er en god kollega og bidrager til fællesskabet
Det er vigtigt for os, at du har interesse for dokumentation og udredning, da det er en væsentlig del af sygeplejerskens opgaver hos os.
Praktiske oplysninger
Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt eller efter aftale.
Arbejdstiden er i dagvagt i tidsrummet kl. 7.00-15.00, og du arbejder hver 4. weekend.
Du vil både være tilknyttet et fast tværfagligt team og vores sygeplejegruppe på 10 sygeplejersker.
Som sygeplejerske arbejder du på tværs af et større geografisk område, og det vil derfor være en fordel, hvis du har kørekort.
Tiltrædelse 1. december 2026.
Vil du høre mere?
Du er meget velkommen til at kontakte:
Rehabiliterings leder Gitte Boslund 21667110
Assisterende rehabiliteringsleder Henriette Busch-Mortensen 23 99 11 45
Assisterende rehabiliteringsleder Cecilie Budweg 21 29 28 60
Vi glæder os til at høre fra dig og forhåbentlig byde vores nye sygeplejerske velkommen i Skt. Hansgruppen.