Sygeplejerske (NATTEVAGT) søges til skønt hus
- Virksomhed
- DEN SELVEJENDE INSTITUTION HARESKOVBO
- Postnummer
- 2880 Bagsværd
- Ansøgningsfrist
- 18. oktober 2026
- Kontaktperson
- Nina Rolin
- ninrol@hareskovbo.dk
- Telefon
- 30762501
Er det vigtigt for dig, at sygeplejen til den ældre beboer praktiseres med høj faglighed, relationsdannelse og omsorg ud fra et fagligt overblik?
Er du både fagligt og personligt parat til at være ansvarshavende?
Er det naturligt for dig at samarbejde tværfagligt og indgå ligeværdigt i løsningen af opgaverne om natten?
Trives du med arbejde om natten – og kan lide at holde fri hver anden uge?
Har du lyst til at være en del af et hus du kan være stolt af, hvor vi siger mere “ja” og “det finder vi ud af” end vi siger “nej” og hvor vi ser åbenhed, smil og en positiv tilgang som en naturlig del af hverdagen?
Så er du måske lige den vi mangler i teamet
Hareskovbos profil:
Hareskovbo er beliggende i skønne omgivelser, tæt ved Bagsværd Sø. Huset består af to afdelinger med tre bo-grupper i hver. Her bor i alt 83 beboere – alle med individuelle behov og ressourcer. Vi er et hus i stadig udvikling. Vi har fokus på høj kvalitet i plejen samt et respektfuldt og godt miljø for beboerne.
Vi sætter trivsel, ansvar, dialog samt et højt fagligt niveau hos personalet i højsædet. Hareskovbo er et godt sted at bo, gæste og arbejde, og det er vigtigt, at du aktivt er med til at understøtte dette. Læs evt. mere på http://www.hareskovbo-gladsaxe.dk/
Styrelsen for Patientsikkerhed har ved seneste tilsyn vurderet Hareskovbo i kategorien ”Ingen problemer af betydning for patientsikkerheden” og en pårørende har i efteråret 2024 fået optaget et læserbrev i Berlingeren, hvor hun beskriver Hareskovbo som “Danmarks måske bedste pleejehjem.” Det nye ældretilsyn har ved tilsyn i foråret 2026 vurderet Hareskovbo således: Plejehjemmet Hareskovbo fremstår samlet set med god kvalitet. Ældretilsynet vurderer, at der ingen væsentlige udfordringer er med kvaliteten af helhedsplejen. Alle markører er opfyldt.
Vi forventer at:
-
Du er dansk autoriseret sygeplejerske
-
Du forstår at imødekomme mennesker med forskellige behov
-
Du tager naturligt ansvar for at løfte både de sundheds- og socialfaglige opgaver om natten
-
Du har en positiv og åben tilgang til det natlige arbejde, og forstår at være rollemodel
-
Du kan lide at arbejde selvstændigt, og har en positiv og anerkende tilgang til samarbejdet omkring en professionel indsats til den enkelte beboer
-
Du er stærk til at dokumentere og sætter en ære i at sikre den ”røde tråd” i journalføringen. Nexus er vores fagsystem
Du kan forvente:
-
Et godt arbejdsmiljø, hvor vi er der for hinanden både i huset som helhed og i natteamet, hvor vi hjælper hinanden
-
Engagerede kolleger, der er fagligt dygtige
-
Nærværende og engageret ledelse
-
At blive en del af et dejligt hus, som vi er stolte af, og hvor vi oplever at beboere og pårørende har høj tilfredshed!
Hvis du vil vide mere, kan du kontakte afdelingssygeplejerske Nina Rolin, på tlf. 30762501
Ansøgning modtages udelukkende elektronisk, på kontakt@hareskovbo.dk
Vi forholder os til ansøgningerne løbende