Sygeplejerske til Neuroenhed Nord Brønderslev
- Virksomhed
- Regionshospital Nordjylland, Brønderslev
- Postnummer
- 9700 Brønderslev
Vil du arbejde tværfagligt og rehabiliterende med tid til den enkelte patient?
Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer ugentligt eller efter aftale med weekendvagt hver 4. weekend. Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale. Hvis du er sygeplejestuderende og færdiggør din uddannelse i januar 2027, er du også velkommen til at sende din ansøgning.
Hvem er vi?
Neuroenhed Nord er en specialiseret neurorehabiliteringsafdeling med ansvar for hospitalsbaseret hjerneskaderehabilitering for borgere i Region Nordjylland. Vi tilbyder en målrettet og intensiv rehabilitering af patienter med en moderat eller svær hjerneskade.
Vi har 30 patienter og den gennemsnitlige indlæggelsestid er ca. 40 dage. Vi er organiseret i fire grupper, hvor man arbejder i tværfaglige teams omkring patienterne. I hver gruppe er der sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Vi har desuden ansat læger, neuropsykologer, logopæder og socialrådgiver. Vi har et tæt samarbejde med pårørende og vores kommunale samarbejdspartnere.
Vi har i foråret 2026 påbegyndt et stort nybyggeri på eksisterende matrikel, og vi ser frem til flotte nye omgivelser for såvel patienter, pårørende samt personale.
Vi tilbyder:
- Som sygeplejerske hos os får du mulighed for at arbejde med et speciale, der rummer alle aspekter af sygeplejen. Patienten har oftest mange sygeplejefaglige problemstillinger, hvorfor du i høj grad får mulighed for at bruge dine sygeplejefaglige kompetencer.
Du får en grundig og individuel introduktion, hvor du i starten følger en erfaren kollega.
- Du får erfarne og engagerede kollegaer.
- Et godt arbejdsmiljø præget af mulighed for indflydelse, gensidig tillid og dialog og med plads til gode grin.
- Mulighed for indflydelse på egen vagtplan.
- Mulighed for faglig udvikling og uddannelse i et spændende speciale.
Ønsker til vores kommende kollega:
- Det er ikke afgørende, om du er nyuddannet eller erfaren, men det er en selvfølge, at du ser din vigtigste kerneopgave som at yde sygepleje til den hjerneskadede patient på højt fagligt niveau, og at du vægter pleje og omsorg for denne patient højt.
- Du ser muligheder i hverdagsrehabilitering, og du tænker patientens ressourcer ind i sygeplejen.
- Du motiveres af det tætte samarbejde med både patienter, pårørende og kollegaer.
- Du skal kunne arbejde systematisk og bidrage med struktur i vores hverdag, da struktur og genkendelighed har stor betydning for patienten.
- Du har fagligt engagement, øje for kvalitet og interesse for udvikling og nytænkning.
- Vi er et afsnit i udvikling, og vi sætter pris på, at du deltager aktivt og positivt i forandringsprocesser og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Brug for yderligere oplysninger?
- Spørgsmål rettes til konstitueret ledende oversygeplejerske Stine Jensen tlf.: 20615981
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med Dansk Sygeplejeråd m.fl.
- Ansøgningsfrist 23. august 2026
- Der afholdes samtaler tirsdag d. 25. august 2026