Sygeplejerske til udgående Botilbudsteam i Lokalpsykiatri Vejle

Oprettet 30/09/2026 Lokalpsykiatri i Vejle
VejleFuldtidFastansættelse

Har du lyst til at arbejde med borgere med komplekse psykiske vanskeligheder – og bruge dine sygeplejefaglige kompetencer i en udgående, koordinerende funktion på tværs af botilbud, kommune og psykiatri?

Lokalpsykiatri Vejle søger en sygeplejerske til Botilbudsteam i en fast stilling på 37 timer ugentligt pr. 1. januar 2027.

Du ansættes i Lokalpsykiatri Vejle og får din faste forankring i botilbudsteamet, hvor du bliver del af et lille, tæt samarbejdende team. En stor del af din arbejdsdag foregår på botilbuddene, hvor du både har direkte kontakt med borgerne og en koordinerende rolle i deres samlede behandlingsforløb. Samtidig arbejder vi med fleksibel opgaveløsning på tværs af lokalpsykiatrien, og du kan derfor også forvente at indgå i andre opgaver i LPV, når driften kalder på det.

Om Botilbudsteam og Lokalpsykiatri Vejle

Lokalpsykiatri Vejle er en del af Psykiatrisk Afdeling Vejle og holder til i Sundhedshuset i Vejle. Her arbejder vi i tværfaglige teams med behandling og støtte til voksne med psykiske lidelser.

Botilbudsteamet er et relativt nyt, specialiseret og udgående tilbud etableret for at styrke den psykiatriske indsats for borgere på botilbud med svære og komplekse psykiske lidelser. Målgruppen er voksne borgere på botilbud med alvorlige og ofte langvarige psykiske lidelser, herunder personlighedsrelaterede problemstillinger med følelsesmæssig ustabilitet, selvskade og hyppige kriser, psykosesygdom eller andre komplekse psykiatriske tilstande. Der er ofte samtidig sociale belastninger og perioder med rusmiddelbrug, og mange borgere har gentagne kontakter til behandlingspsykiatrien.

Som sygeplejerske i botilbudsteamet møder du borgerne på deres botilbud og arbejder med at skabe sammenhæng, struktur og tydelige rammer i forløbene – i tæt samarbejde med bostedernes medarbejdere, kommunen og øvrige enheder i psykiatrien. Teamet er i drift, og vi er i gang med at konsolidere og videreudvikle indsatsen. Du bliver en del af et mindre, specialiseret team under fortsat udvikling, hvor du får mulighed for at præge både indhold og arbejdsgange i samarbejde med de øvrige teams i Lokalpsykiatri Vejle og eksterne samarbejdspartnere.

Dine opgaver

Patientrettede opgaver

Du vil blandt andet skulle:

– koordinere og udføre sygeplejefaglige indsatser for borgere på botilbud, herunder medicinadministration samt vurdering og opfølgning på psykiatriske og somatiske problemstillinger

– have sygeplejefaglige samtaler med fokus på stabilitet, struktur og støtte i hverdagen, hvor der ofte er mange samtidige udfordringer

– give psykoedukation og motiverende støtte til borgere med personlighedsrelaterede problemstillinger, psykosesygdom eller andre komplekse psykiatriske tilstande

– samarbejde med borgerne om realistiske mål i hverdagen og støtte til mestring

– bidrage til udarbejdelse og opfølgning på behandlingsplaner og krise-/sikkerhedsplaner

– vurdere behov for ændret intensitet i indsatsen, herunder tættere opfølgning, inddragelse af andre behandlingstilbud eller visitation til indlæggelse.

Tværsektorielt samarbejde og koordination

En vigtig del af din opgave er at:

– samarbejde tæt med botilbud, kommunale aktører og eventuelle misbrugsbehandlingstilbud

– deltage i møder med botilbud og kommune om indsats, opgavefordeling og fremadrettede planer

– bidrage til sammenhængende forløb på tværs af sektorer – for eksempel overgange mellem botilbud, psykiatri og andre tilbud

– medvirke til planlægning og deltagelse i netværksmøder med relevante aktører og eventuelle pårørende, når borgeren har givet samtykke hertil.

Udvikling og kvalitet

Du vil også skulle:

– være med til at udvikle og justere arbejdsgange i Botilbudsteamet

– bidrage til fælles registreringspraksis samt løbende monitorering og evaluering af indsatsen

– deltage i faglig udvikling gennem temadage, supervision og tværfaglig sparring.

Efter behov vil du kunne indgå i andre kliniske opgaver i Lokalpsykiatri Vejle, når driften kræver det.

Vi søger en kollega, som

– er uddannet sygeplejerske – gerne med erfaring fra psykiatri og/eller socialpsykiatri

– har interesse for arbejdet med borgere med personlighedsrelaterede problemstillinger, psykosesygdom og andre komplekse psykiske vanskeligheder

– trives med at arbejde i borgernes nærmiljø og på tværs af sektorer – og kan se sig selv i en udgående, koordinerende funktion

– kan skabe struktur og tryghed i forløb, også når borgerne er følelsesmæssigt ustabile og der er mange samtidige udfordringer

– har gode samarbejdsevner, kan arbejde selvstændigt og er tryg ved at indgå i et team under fortsat udvikling

– har kørekort og er tryg ved at køre i firmabiler.

Personligt lægger vi vægt på, at du er rolig, tydelig og fleksibel i din kontakt med borgerne, og at du bidrager til et godt arbejdsmiljø – også når opgaverne er komplekse og kræver tæt koordinering med mange aktører.

Vi tilbyder

– et engageret tværfagligt miljø i Lokalpsykiatri Vejle

– et relativt nyt Botilbudsteam i fortsat udvikling, hvor du får mulighed for at præge opgaveløsningen

– struktureret introduktionsforløb og mulighed for mentorstøtte

– faglig udvikling gennem temadage, supervision og tværfaglig sparring

– et arbejdsmiljø, hvor vi har fokus på både faglig kvalitet og trivsel.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt. I særlige tilfælde kan lavere timetal drøftes i forhold til opgaveløsningen.

Ansættelsesvilkår

Ansøgningsfrist: 22. oktober 2026

Ansættelsessamtaler: 2. november 2026

Tiltrædelse: 1. januar 2027

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Henrik Bræmer, tlf. 30 43 31 66

Ledende psykolog Lene Bach Madsen, tlf. 40 46 64 09

Du kan læse mere om Psykiatrisk Afdeling Vejle og Lokalpsykiatri Vejle på www.psykiatrienisyddanmark.dk.