Tandlæge til Frederikshavn kommunale tandpleje
- Virksomhed
- Frederikshavn Kommune
- Postnummer
- 9900 Frederikshavn
- Ansøgningsfrist
- 30. oktober 2026
- Kontaktperson
- Christian Roliggaard Madsen
- Telefon
- 21260998
Hos os kommer du hverken til at kede dig eller mangle patienter
Hos Frederikshavn Kommunale Tandpleje møder du børn, unge, special- og omsorgstandpleje patienter, narkosebehandlinger, tandregulering og et fagligt samarbejde, der kun opstår når mange dygtige faggrupper arbejder tæt sammen.
Vi leder efter en tandlæge, som vil bruge sin faglighed bredt. Vi søger ikke nødvendigvis en med +20 års erfaring, men en med en nysgerrig tilgang, fagligheden i orden og lysten til at være en del af teamet.
Lidt om os
Frederikshavn Kommunale Tandpleje omfatter børn og unge mellem 0-21 år samt omsorgs-, special- og socialtandpleje. Hver dag arbejder vi for mere end 11.000 børn og unge samt flere hundrede borgere med særlige behov.
Vi er en arbejdsplads hvor døren til kollegaerne står åben, hvor man hjælper hinanden og hvor der er plads til både faglighed og et godt grin i hverdagen.
Som tandlæge hos os får du mulighed for at arbejde med mange forskellige typer patienter og behandlinger. Du bliver en del af en tandpleje, hvor udvikling, forebyggelse og kvalitet går hånd i hånd.
Hvem er du?
Du er uddannet tandlæge med dansk autorisation og motiveres i arbejdet med børn og unge. Du har en rolig og tålmodig tilgang og formår at skabe tillid hos patienter som måske er lidt usikre eller nervøse ved besøget hos tandlægen.
Du er fagligt engageret og kan motivere både børn, unge og deres familier til gode vaner og en tidlig forebyggende indsats.
Samtidig bidrager du positivt til samarbejdet og værdsætter når vi lykkes sammen.
Jobbet
Jobbet byder på masser af udfordringer på en spændende og moderne arbejdsplads. Vi tilbyder en hverdag med stor variation, faglige udfordringer og muligheden for at udvikle dig.
Dine arbejdsopgaver aftales ud fra dine kompetencer, interesser og tandplejens behov. Dette kan omfatte både behandling af børn og unge samt vores patienter i Special- og omsorgstandplejen, hvilket giver mulighed for en varieret og fagligt spændende hverdag.
Praktisk information
Vil du høre mere eller har du spørgsmål til stillingen? Så er du velkommen til at kontakte os. Skriv til Christian Roliggaard Madsen mail: chma02@frederikshavn.dk
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Børneattest og straffeattest indhentes inden ansættelse.