Teamleder med ansvar for Fremtidens S-bane

Oprettet 23/09/2026 Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43
København VFuldtidFastansættelse

Vil du stå i spidsen for dygtige projektledere og være med til at realisere fremtidens førerløse S-bane?

Som vores nye teamleder får du muligheden for at komme ind i en af Danmarks bedste projektorganisationer. I stillingen får du ansvaret for at lede et team af dygtige projektledere, som primært arbejder på Fremtidens S-bane – et nyt og moderne projekt med stor politisk bevågenhed, der handler om førerløse S-tog. Projektet foregår i tæt samarbejde med DSB, som skal overtage ejerskabet.

Du er med til at udvikle teamet og tager også aktiv del i opgaveløsningen

Det er vigtigt, at du sørger for sammenhængskraften internt i teamet og ligeledes ift. det tværgående samarbejde med DSB’s organisation. Du er med til at udvikle dit team og tager også aktiv del i opgaveløsningen. Du får ansvaret for fire projektledere, en projektchef og en projektassistent. Som teamleder har du ansvaret for dine medarbejderes motivation og udvikling. Du står for tildeling af opgaver til medarbejderne og kan sparre med dem om udfordringerne i projekterne. I nogle projekter kommer du selv til at deltage i løsningen af tekniske eller kontraktuelle problemstillinger og du har derfor rig mulighed for at anvende din faglighed.

Herudover bliver dine vigtigste opgaver bl.a. at:

  • at sikre at vi leverer projekterne til tiden, i rette kvalitet og inden for den økonomiske ramme
  • du kommer til at håndtere opgaveplanlægning, ressourcestyring og afrapportering til områdets og Banedanmarks ledelse, styregrupper og samarbejdsfora
  • du kommer til at indgå i ledergruppen i Strøm & S-bane, som består af din ledende sektionschef, en sektionschef samt to teamledere, hvor af du er den ene

Din kommende lederkollega, sektionschef Yuanyuan Yang, siger: ”I Anlægsprogrammer & Strøm har vi fokus på psykologisk tryghed, hvor ledelsen tror på, at vi udvikler os bedst og dermed skaber de bedste resultater, når vi trives. Vi har et godt fællesskab i ledergruppen, hvor vi bruger hinanden til sparring om nye ideer, ledelse eller bare at være kreative sammen. Det smitter også af på medarbejderne.”

En teamleder som er teknisk nysgerrig og forstår infrastrukturprojekter

Du har formentlig en akademisk uddannelse, og du er nysgerrig på tekniske løsninger. Vi forventer, at du har erfaring med anlægsprojekter og helst inden for jernbanen. Der vil blive lagt vægt på din erfaring inden for projektledelse, planlægning og koordinering af komplekse anlægsprojekter. Samtidig vil der blive lagt vægt på din erfaring med udbudsprocesser og compliancekrav i forbindelse med offentlige udbud af anlægsprojekter.

Som person er du analytisk, struktureret, ansvarsbevidst og kan se det store billede uden at miste fokus på detaljerne. Du har samtidig et godt øje for optimering af vores processer og arbejdsmetoder. Du besidder evnen til at skabe gode og stabile samarbejdsrelationer. Du har gode ledelsesmæssige evner og er vant til at arbejde selvstændigt med stort ansvar. Det er ikke afgørende, at du allerede har formel ledelseserfaring – det vigtigste er, at du har den rette faglige og personlige profil samt motivationen til at tage skridtet ind i dit første lederjob.

Derudover ser vi rigtig gerne:

  • at du formår at lytte, men også er i stand til at skære igennem, når det er nødvendigt
  • at du er en god kommunikator både skriftligt og mundtligt, og forstår vigtigheden af at investere i dit netværk

Din nye arbejdsplads og kollegaer

Vi har et solidt fagligt miljø, hvor vi møder opgaverne og hinanden med et åbent sind. Vi arbejder systematisk og målrettet med diversitet, inklusion og ledelse. Banedanmark har plads til alle, der kan og vil være med til at sikre en attraktiv jernbane. For at sikre den konstante udvikling af ledelseskompetencerne i Banedanmark gennemfører vi løbende udviklingsforløb, hvor du vil møde ledere fra andre områder. Der er her mulighed for at netværke, erfaringsudveksle og sikre et godt fællesskab omkring god ledelsespraksis.

Banedanmark er desuden en moderne arbejdsplads med gode rammer for et arbejdsliv i balance. Dit arbejdssted bliver på vores hovedkontor Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V – tæt på Dybbølsbro Station. Det er nemt at komme hertil uanset om du er med tog, bil eller på cykel. Her får du bl.a. fælles kantine, betalt frokostpause, frugtordning, kaffebar og motionsrum.

Løn og ansættelsesvilkår

Som akademiker ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.

Indplaceringen sker som chefkonsulent med personaleledelse jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.

For HK sker ansættelsen efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Stillingen er placeret i løngruppe 4 jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %.

Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Ledende Sektionschef Lars Michael Halvorsen Meng på tlf.: 61963109.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte vores personalekonsulenter på mail banedanmarkpersonale@BANE.dk.

For at søge stillingen skal du klikke på linket ‘Søg stilling’ og følge instrukserne.

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Forskellige perspektiver gør os stærkere. Derfor værdsætter Banedanmark mangfoldighed og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge.