Tiltrædelse snarest: Uddannet pædagog eller erfaren medhjælper søges som ekstra ressource

Oprettet 02/10/2026 Albertslund Kommune
AlbertslundDeltidTidsbegrænset

Som ekstra ressource til vores ældste gruppe børnehavebørn, bliver du en del af et kompetent arbejdsfællesskab, der skaber et tydeligt, visuelt og struktureret børnemiljø ud fra et neuropædagogisk ståsted. 

  • Ansættelse: Snarest muligt 
  • Varighed: Midlertidig stilling i 2-4 måneder (evt. med mulighed for forlængelse)
  • Timetal: Ca. 30 timer ugentligt
  • Børnegruppe: 22 skønne børn og 5 engagerede voksne på stuen
  • Arbejdsplads: Børnehuset Lindegården

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.  

Kan du træde til med hjertevarme, et roligt nervesystem og pædagogisk intuition? Så er det måske dig, vi mangler til vores team!

Dine primære opgaver:

  • Skabe forudsigelighed: Understøtte stuens tydelige, kærlige og strukturerede hverdag for børnene.
  • Møde barnet: Differentiere din tilgang alt efter børnenes individuelle behov og udvikling.
  • NEST-struktur: Understøtte vores visuelle læringsmiljøer og brug af piktogrammer i hverdagen.
  • Udvikling: Stimulere alt fra sproglig og fysisk udvikling til mentalt og følelsesmæssig trivsel.

Du vil være omgivet af fire dygtige kollegaer på stuen samt et stærkt støttekorps i form af vores praksisfællesskab (psykologer og pædagogiske vejledere) samt vores egne tre familie pædagoger, som altid er klar med sparring.

Om Børnehuset Lindegården:

Børnehuset Lindegården er et mangfoldigt og rummeligt hus med 100 dejlige børn og familier med forskellige kulturelle, socioøkonomiske og socioemotionelle baggrunde.

Vi brænder for at skabe kærlige og kompetente udviklingsbetingelser for børn, der ikke nødvendigvis har fået de bedste kort på hånden. Vi er særligt optaget af NEST- og Neuropædagogik og sigter mod at trække tempoet ud af hverdagen, fordi vi tror på, at rolige nervesystemer og nærværende samspil er en forudsætning for al trivsel.

Vores grundfundament:

  • Vi tror på, at der er en positiv intension bag enhver adfærd 
  • Vi bygger vejen, mens vi går den – og ikke er bange for at ændre kurs
  • Vi tør vise, at vi er perfekt-uperfekte
  • Vi ser os selv som vores eget vigtigste arbejdsredskab – og tør bruge os selv
  • Vi gør alle vores bedste ud fra de forudsætninger vi har
  • Vi tror på at vi er forbundne, forpligtiget og påvirker hinanden 
  • Vi mener, at der er lige så mange sandheder som der er mennesker 
  • Vi tør gøre noget andet, hvis det vi gør, ikke virker. 

Vi arbejder på tværs af almen- og specialområdet og har bl.a. 16 visiterede pladser til børn/familier med behov for ekstra understøttelse, en ugentlig babygruppe, gymnastikhold, forældrekaffe og et tæt samarbejde med sundhedsplejen.

Vi tilbyder dig:

  • Høj faglighed: Et ambitiøst arbejdsfællesskab med fokus på trivsel og udvikling.
  • Gode rammer og udviklingsmuligheder: God normering med reel tid til nærvær og relations arbejde – og et kompetent arbejdsfællesskab. 
  • Stærkt arbejdsmiljø: Kontinuerlig sparring, debriefing og tæt samarbejde med psykologer, vejledere og vores egne familiepædagoger.
  • Gode vibrationer: Et hus, hvor hjerte, humor og kvalitet går hånd i hånd.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet pædagog eller en moden, erfaren medhjælper med solid pædagogisk forståelse. Det vigtigste er dog dit pædagogiske kompas og din personlighed. 
  • Har et roligt nervesystem og evner at regulere dig selv i samspillet med børn og forældre.
  • Er fleksibel, løsningsorienteret og trives med en foranderlig hverdag.

Sådan søger du:

Da vi mangler dig NU, indkalder vi til samtaler løbende og ansætter så snart vi har fundet den rette. Så tøv endelig ikke med at lade os høre fra dig. 

Ring og aftal en rundvisning, men pas på, måske har du slet ikke lyst til at tage hjem igen 😉. 

Ansøgning og kontakt:

Ansøgningsfrist: fredag d. 15. oktober 2026 kl. 12.00.

Samtaler: Vi afvikler samtaler løbende, så tøv ikke med at sende os din ansøgning. 

Kontakt: Lena (leder) på 21546401 for en rundvisning og uforpligtende snak.

Arbejdslokation: Børnehuset Lindegården, Hedemarksvej 18-22, 2620 Albertslund

Løn og ansættelsesvilkår:

Lønindplacering efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest.

Velkommen til Albertslund – den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet. 

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune. 

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder – vi glæder os til at høre fra dig.