Tømrerformand/Sjakbajs
- Virksomhed
- Cirkulært Byggeri ApS
- Postnummer
- 2200 København N
SØGES: ARBEJDENDE TØMRERFORMAND med erfaring indenfor nybyggeri i træ
Hvem er vi?
Hos Cirkulært Byggeri ApS agerer vi total- & hovedentreprenør når det kommer til nybyggeri samt større renoveringssager. Vi er specialister i projektering og byggeri inden for bæredygtigt byggeri i træelementer med diffusionsåbne konstruktioner i organiske materialer.
Vores vision er at skabe en større tilgængelighed af bæredygtige byggerier med en mindst mulig CO2-belastning og derved formindske byggebranchens høje CO2-forbrug, med et cirkulært byggeri ad gangen.
Vores fokus ligger på nybyggeri i form af rækkehuse, huse og sommerhuse. Samtidig påtager vi os også større vinduesudskiftninger, totalrenoveringer og isoleringsopgaver med indblæsning.
Vi lægger stor vægt på et tæt sammenhold og et godt arbejdsmiljø hvor der er plads til at man kan udvikle sig. Derfor afholder vi f.eks. også hyggelige og sjove arrangementer for os i firmaet og vores samarbejdspartnere, samt noget så simpelthen som at hive grillen frem på byggepladsen og lave en god frokost til alle mand.
Hvor skal du arbejde henne?:
Vi har på nuværende tidspunkt mange forskellige nybyggerier i gang og du vil som udgangspunkt skulle gå fast på vores byggesag som omhandler opførsel af 15 nye rækkehuse der skal bygges på biogen vis i Nordsjælland.
Byggesagens lokation er mellem Frederiksværk og Hundested.
Her kommer du til at arbejde sammen med vores egne erfarne tømrer, vores dygtige lærlinge og bygge- og projektlederen. Og det kan da også ske og vores egen arkitekt kigger forbi og tilbringer dagen på pladsens byggekontor.
Vi søger dig som:
-
Meget gerne er bosat i Nordsjælland, så tæt på Frederiksværk og Hundested som muligt. (Bor du længere væk, men mener at dette ville være et perfekt match – Så kontakt os gerne.)
-
Er villig til at komme til byggepladsen i egen bil eller lign. (Derfor en fordel hvis du bor tæt på) Alternativt kan der arrangeres samkørsel med en kollega og på sigt egen firmabil
-
Har viljen og lysten til at gøre en forskel.
-
Du skal være uddannet tømrer/snedker og have erfaring som formand/Sjakbajs. Hvis du er efteruddannet som bygningskonstruktør, kunne det bestemt også være en interessant kombination.
-
Kan gå forrest og sætte det gode eksempel, som at tage ansvar – for dig selv og for andre
-
Har erfaring med træbyggeri
-
Er struktureret, kvalitetsbevidst og mødestabil
-
Er interesseret i bæredygtigt byggeri eller gerne vil lære mere om det
-
Kan benytte Word, Excel, Outlook mail osv.
Som en del af din daglig arbejdsdag, skal du bl.a. kunne stå for følgende:
-
Være ansvarlig for et team bestående af andre håndværkere, hovedsageligt tømrer
-
Sammenarbejde med bygge/entrepriselederen som udgør den øvre del af ledelse i projektet
-
Planlægge tømrerarbejde, overholde deadlines og have mange forskellige arbejdsprocesser i gang på samme tid
-
Lave mængdeberegninger og bestille materialer
-
Opretholde god sikkerhed og orden på byggepladserne
-
Lede og fordele alt slags arbejde i dit team
-
Motivere dine medarbejder
-
Kunne kommunikere og koordinere med mennesker på daglig basis
Du skal som formand administrer planlægningen af det daglige arbejde i samrabejder med vores egen byggeleder på det gældende byggeprojekt.
Bygge/entrepriselederen vil bistå dig i ovenstående, således du stadig er i stand til aktivt at deltage i den daglige produktion.
Hvis dette lyder interessant og du gerne vil vide mere om dine ansvarsområdet, så kan vi fremsende en pdf-fil med en mere dybdegående beskrivelse i punktform.
Vi tilbyder:
-
Fast fuldtidsstilling med arbejdstid fra 07:00-15:30. Med mulighed for varierende arbejdsuge
-
En arbejdsplads med gode arbejdsforhold som udspringer fra princippet “frihed under ansvar” og tilhørende attraktiv lønpakke efter kvalifikationer, som også overholder den gældende overenskomst
-
Masser af muligheder for at udvikle sig, både igennem kurser og sparring med dine kolleger på alle niveauer
Hvis du har lyst til at være en del af vores hold, så ser vi frem til at høre fra dig. Vi håber på at se dig til en opfølgende samtale over en kop kaffe eller en vand på kontoret i København eller på vores byggeplads i Nordsjælland.
Se og læs evt. mere om os og hvad vi laver her:
Hjemmeside: https://cirkelbyg.dk/
LinkedIN: https://www.linkedin.com/company/cirkul%C3%A6rt-byggeri-aps
Instagram: Søg på “Cirkulært Byggeri” eller klik her: https://www.instagram.com/cirkulaertbyggeri/