Tornhuset Brunsegårdsvej søger pædagog til aktivitets- og samværstilbud

Oprettet 04/06/2026 Odense Kommune
Odense CFuldtidFastansættelse

Tornhuset Brunsegårdsvej søger pædagog til aktivitets- og samværstilbud

Er du den faglige og samarbejdsvillige pædagog, der sammen med dygtige kollegaer har lyst og interesse i at blive en del af et specialiseret autismetilbud, hvor der er fokus på, at vi i fællesskab løser kerneopgaven, så vi sikrer at det enkelte menneske, i videst muligt omfang er aktør i eget liv.

Pædagogstillingen er på 35-37 timer ugentlig fra d. 1. august 2026. Arbejdstiderne ligger i tidsrummet 7-16.

Adressen er Tornhuset Brunsegårdsvej 51-55, 5690 Tommerup.

Vi ønsker os en kollega

  • som har interesse i at deltage i køkkenaktiviteter, friluftsliv, masser af gå ture samt sang og musik.
  • som kan arbejde ud fra en tilgang, hvor struktur, forudsigelighed og genkendelighed er nøglen, men du har modet til at udfordre tilgangen i samarbejdet med kollegaerne
  • som er motiveret og engageret i at skabe en god dag med indhold for vores borgere
  • som vil tage i mod både kollegial sparring i det daglige og deltage i ekstern supervision
  • som er stærk i dokumentation
  • som har kørekort, da det er en del af kerneopgaven at kunne køre til div. aktiviteter

De borgere der benytter aktivitets- og samværstilbuddet, bor dels i botilbuddet på Brunsegårdsvej eller hos pårørende.

Borgerne har handicappet autisme, derudover har de forskellig grad af psykisk udviklingshæmning samt flere med psykiatrisk overbygning. Handicappet kommer forskelligt til udtryk, så støttebehov er varierende.

Dette er en del af vores arbejdsplads:

Vi ønsker en kultur, hvor man har modet til at sætte egne kompetencer i spil og flytte sig efter kerneopgaven

Faglig udvikling er en selvfølge, derfor løbende supervision og mulighed for autismepædagogisk opkvalificering. Vi holder os ajour med de nyeste tendenser inden for specialområdet, så vi altid kan være et skridt foran.

Vi er stærkest, når vi arbejder sammen i teams og har fokus på at finde fælles fodslaw

Tæt ledelse og kollegial sparring – vi hjælper hinanden, både når dagen går som smurt, og når det hele kører af sporet.

Humor (internt, selvfølgelig) – vi tager arbejdet seriøst, men os selv knap så meget. Her er plads til grin og gode historier i personalegruppen.

Ønsker du at vide mere om Tornhuset kan du søge på www.odense.dk og skrive Tornhuset i søgefeltet eller du kan Ane Marie (Mie) Kristensen på

Tlf: 29493872

Ansøgningsfrist d. 18. juni 2026

Samtaler afholdes d. 23. juni 2026

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.