Tværgående forretningsanalytiker til Nat-Tech Økonomi
- Virksomhed
- Nat-Tech Økonomi, Aarhus
- Postnummer
- 8000 Aarhus C
- Ansøgningsfrist
- 06. november 2026
- Kontaktperson
- Peder Damgaard
- peder.damgaard@au.dk
- Telefon
- 20 57 09 68
Er du dygtig til at håndtere store forskellige datamængde, for at kunne levere analyser og scenarieberegninger til ledelsen. Kan du læse det politiske miljø, og følger med i hvad der sker indenfor universiteternes område. Så er det måske dig, vi søger som forretningsanalytiker i Nat-Tech økonomi.
Forventet startdato og varighed
Der er tale om en fast stilling med start den 1. januar 2027 eller snarest muligt herefter.
Jobbeskrivelse
Som forretningsanalytiker bliver du en del af Budgetenheden i Nat-Tech Økonomi, som betjener de to fakulteter, Natural Sciences og Technical Sciences. Den aktuelle stilling er med primær fokus på Technical Sciences, men du kommer at medvirke til den samlede opgaveløsning på tværs af fakulteterne. Du vil referere til budgetchefen.
Du bliver rådgiver i økonomiske spørgsmål fra budgetchefen og dekanen. Du vil blive koordinerende og udførende i forhold til analyseopgaver; fx konsekvenser af nye politiske tiltag og ændringer i universitetets og fakultetets økonomiske modeller. Du vil understøtte økonomiafdelingen med udvikling af værktøjer til brug for prognoser og budgetudarbejdelse. Desuden vil du fungere som faglig og sparrende kollegaer i økonomiafdelingen.
Jobbet i sin helhed er en blanding af faste driftsopgaver, løbende udviklings- og analyseopgaver og koordinering. Mere konkret vil du blandt andet skulle varetage følgende:
- Have overblikket over den overordnede fakultetsøkonomi, herunder finanslovsmidler, uddannelsesindtægter, eksterne indtægter, strategiske satsninger, mv.
- Budgetopfølgning og ledelsesrapportering
- Koordinering og konsolidering af budgetter, forecasts og regnskabsårsafslutningen
- Rådgivning i forbindelse med ledelsesbeslutninger
- Diverse ad hoc-analyser
Vi har et vedvarende fokus på at optimere og forbedre vores processer. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til at sætte dig ind i nye systemer og arbejdsgange – og kan bevare overblikket i processen.
Dine kvalifikationer
- Relevant økonomifaglig uddannelse på kandidatniveau
- Meget solid erfaring med Excel (på programmeringsniveau)
- Gode kommunikative evner, som gør dig i stand til at tilpasse og formidle opfølgning og analyser til modtager (formidle økonomi til ikke-økonomer)
- Du skal være i stand til at håndtere store datasæt, analyser, pivottabeller etc.
- Imødekommende og løsningsorienteret indstilling
Erfaring med økonomistyring fra lignende stillinger vil være meriterende.
Vi bruger særligt Navision Stat, Power BI og Office pakken samt WorkZone.
Det er vigtigt, at du evner at balancere behovet for høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen med det grundvilkår, at du indgår i et team, hvor vi er afhængige af hinanden for at kunne levere en helhed. Vi lærer meget af hinanden og det er derfor vigtigt at du har evnen og viljen til at dele din viden med dine kolleger og også selv kan og vil drage nytte af kollegers erfaringer.
Hvem vi er/om os
Nat-Tech Økonomi er en del af Administrationscenter Nat-Tech og betjener fakulteterne Natural- og Technical Sciences.
Vi varetager den økonomiske administration og servicerer fakulteternes institutter, centre, administration og ledelse med budgetter og økonomisk opfølgning.
Vi har medarbejdere der er placeret i Aarhus, Roskilde, Foulum og Flakkebjerg.
Den ledige stilling er fysisk placeret i Aarhus.
Læs mere om os på vores hjemmeside: Nat-Tech Økonomi (au.dk)
Vi tilbyder
Et fagligt spændende job i en uformel og værdibåret organisation med fokus på trivsel, samarbejde og udvikling. Du får grundig onboarding og en mentor der følger dig i introduktionsperioden.
Derudover tilbyder vi:
- En arbejdsplads med fokus på balance mellem arbejde og privatliv
- Et dynamisk og godt arbejdsmiljø med plads til humor og forskellighed
- Kolleger med høj faglighed og gode muligheder for udvikling gennem opgaver og sparring
- Varierende arbejdsdage og bred kontaktflade
- Fleksible arbejdsvilkår, herunder mulighed for op til 2 dages distancearbejde om ugen.
- Gratis parkering, diverse personalegoder og en aktiv personaleforening
- En ledelse der prioriterer åbenhed, tillid og forskellighed.
Arbejdssted og ansættelsesområde
Arbejdsstedet er Aarhus Universitet, Nat-Tech Økonomi, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C
Har du spørgsmål?
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Budgetchef Peder Damgaard pr. mail peder.damgaard@au.dk eller på mobil 2057 0968.
Deadline
Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 6. november 2026.
Vi forventer at afholde 1. ansættelsessamtaler den 13. november 2026.
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for akademikere i staten. Du ansættes som specialkonsulent med aflønning efter overenskomstens bilag 4.
Du kan læse mere om lønniveauer i staten her.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.