Tysklærer til specialklasserække på Dyvekeskolen på Amager

Oprettet 02/06/2026 Københavns Kommune
København NVDeltidFastansættelse

Vi søger en tysklærer, som har mod på at undervise to klasser i tysk. Det vil sige, at du vil kunne få fire lektioner samlet på en formiddag, og forberedelse kan du forberede hjemme.

Om os
Vi er en specialklasserække på Amager, som har til huse på Sundholmsvej 50 A. Eleverne går hos os, fordi den almene folkeskoleklasse er for stor for dem. Derfor har vi skabt et trygt og tillidsvækkende miljø i mindre klasser, og der er ca. otte elever i hver klasse.

Du står aldrig alene, og der vil være en-to andre personaler til stede i klassen sammen med dig. Det er kendte voksne for eleverne, og de er en del af det daglige team.

Vi er et nyere tilbud, der stadig er i en udviklingsproces. Dette betyder, at vi er nysgerrige på nye tiltag og er omstillingsparate. Det er en energisk personalegruppe, som løfter i flok.

Vi tilbyder blandt andet

  • fire lektioners tyskundervisning samt forberedelse
  • tæt sparring med nærmeste leder
  • tæt sparring med teamet omkring de pågældende klasser
  • kompetente og engagerede kollegaer

Vi ønsker af dig, at du

  • har erfaring med at undervise i tysk
  • har mod på at undervise elever i tysk i flere klasser
  • er autentisk, tydelig og omstillingsparat
  • har mod på at være nysgerrig på elevernes forskellige måder at lære på
  • vil deltage i forberedende møder

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse. Ansættelsen er med start fra den 1. august 2026.

Udover din ansøgning skal du uploade CV og evt. uddannelsesbevis.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Vicki Westh på 29 77 06 44.

Du kan læse mere om Dyvekeskolen her: Dyvekeskolen

Søg via linket senest lørdag den 20. juni 2026
Der afholdes løbende samtaler.