Udbudskonsulent til at understøtte Københavns Universitets forskere

Oprettet 17/09/2026 KU - FA - Kbh K
København KFuldtidFastansættelse

Vil du hjælpe med at sikre og udvikle udbud og kontraktindgåelse på Skandinaviens største universitet i samarbejde med dygtige kollegaer og forskere i verdensklasse? Har du mod på stort ansvar, og drives du af at lave gode aftaler, er her en mulighed for dig.

Koncernindkøb på Københavns Universitet (KU) er en strategisk funktion i hastig udvikling. KU bruger samlet godt 3 mia. kr. årligt på indkøb af varer og tjenesteydelser, og Koncern Indkøbs kerneopgave er at sikre KU gode, effektive kontrakter, der indgås efter gældende udbudsregler.

Koncern Indkøb etablerer aftaler, der opfylder mange forskelligartede behov på KU og hos KU’s medarbejdere alt fra kaffe, laboratorieudstyr og husdyr til licenser og kvantecomputere. KU’s medarbejdere kommer fra mange forskellige lande, og vores leverandørfelt er spredt over hele verden, så diversiteten i opgaverne er stor og vi kan garantere, at hverdagen aldrig bliver kedelig.

I Koncern Indkøb er vi pt. 28 dedikerede medarbejdere, og vi har brug for flere dygtige folk. Vi stræber efter at få skabt et solidt vidensmiljø med dedikerede medarbejdere, der brænder for hjælpe KU med endnu bedre indkøb. Til det har vi brug for medarbejdere, der ligesom os er stolte af at være en del af en helt unik arbejdsplads, og som ønsker at løfte i flok.

Både erfarne og nyuddannede opfordres til at søge. I Koncern Indkøb sikrer vi, at alle får oparbejdet de kompetencer, der er afgørende for opgaveløsningen, så det vigtigste for os er, at vores kommende kollega kommer med den rette indstilling.

Dine opgaver som udbudskonsulent vil bl.a. være:

  • Gennemførsel af EU-udbud fra start til slut i samarbejde med erfarne kontraktjurister mv.
  • Miniudbud (SKI), annoncering og tilbudsindhentning, fx via KU’s dynamiske indkøbssystemer
  • Kontraktkoncipiering og forhandlinger, herunder ved internationale kontrakter med leverandører fra f.eks. USA og Japan
  • Implementering af aftaler
  • Understøttelse og rådgivning til forretning om udbud mv.

Opgaverne vil blive tilpasset den valgt kandidats erfaring og interesser.

Du vil få rig mulighed for efteruddannelse i form af kurser, netværksdeltagelse og evt. egentlige uddannelsesforløb.

Hvem leder vi efter
Vi leder efter en udbudskonsulent, som brænder for at hjælpe KU med endnu bedre anskaffelser og som evner at samarbejde pragmatisk og løsningsorienteret med de mange forskellige mennesker, vi i Koncern Indkøb arbejder sammen med. Du har følgende kvalifikationer:

  • kan arbejde selvstændigt og i teams
  • er proaktiv og kan selv tage initiativ – og få opgaver i mål
  • kan lide at arbejde med forskellige mennesker med anden faglighed og kan og vil dialogen
  • er nysgerrig på det behov, aftalerne skal dække
  • kan lide at rådgive og vejlede både ift. fagfolk, kolleger og ledelse
  • har lyst til at udvikle dig og bidrage til nye processer
  • kan formidle skarpt både på dansk og engelsk.

Løn og ansættelsesvilkår
På KU står fleksibilitet og et arbejdsliv i balance højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads og mulighed for hjemmearbejde.

Ansættelse sker som fuldmægtig eller specialkonsulent efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten (AC-overenskomsten). Der er betalt frokostpause. Der vil være mulighed for at forhandle
tillæg efter kvalifikationer. Du kan læse mere om lønniveauer i staten her.

Din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med uddannelsespapirer og andre relevante bilag via jobportalen (tryk på linket “SØG STILLINGEN” nederst i opslaget) senest 1. oktober 2026.

Ansættelse fra 1. december 2026 eller efter aftale. Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende.

Yderligere oplysninger om stillingen kan rettes til Koncern Indkøbschef Mette Ohm på telefon 35 33 01 60 / 31 69 22 72 eller mail: mette.ohm@adm.ku.dk

KU ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af bl.a. arbejdsgange og samarbejdsflader.