Udslusningsmedarbejder til Hammer Bakker Udslusningsfængsel
- Virksomhed
- Pension Hammer Bakker
- Postnummer
- 9310 Vodskov
- Ansøgningsfrist
- 20. oktober 2026
- Kontaktperson
- René Nielsen
- rene.nielsen5@dkf.dk
- Telefon
- 7255 4636
Er du uddannet socialpædagog, socialrådgiver eller lignende og har du erfaringer fra arbejdet med udsatte grupper, herunder eksempelvis kriminelle og/eller misbrugere og har du et fundament, der omfatter faglig ihærdighed og engagement, en nysgerrig og åben tilgang til relationsarbejde samt en evne og lyst til at indgå i et konstruktivt og udviklende kollegaskab og bidrage til det sunde arbejdsmiljø? Kan du sige ja til hele, så har Hammer Bakker Udslusningsfængsel en stilling til dig.
Om Hammer Bakker Udslusningsfængsel:
Ophold på Danmarks Fængslers udslusningsfængsler kan være en del af udslusningen til samfundet i den sidste del af en afsoning. Alle udslusningsfængsler modtager såvel kvinder som mænd. Formålet med opholdet på et Udslusningsfængsel er at støtte og hjælpe den enkelte med at skabe en situation, der gør personen bedre i stand til at leve en tilværelse uden kriminalitet.
Der er plads til 27 beboere fordelt på fem afdelinger hvoraf en afdeling er et familiehus. Familiehuset specialiserere sig i pædagogisk og socialfagligt arbejde med familier hvor en eller begge forældre afsoner.
I dagtimerne er beboerne enten beskæftigede uden for udslusningsfængslet med arbejde eller uddannelse eller befinder sig huset, hvor de skal deltage i forskellige aktiviteter.
Dine arbejdsopgaver som døgnmedarbejder vil primært være
- At støtte og motivere beboerne til et liv uden kriminalitet. Opgaverne omkring hver beboer er mangeartede og du tager, som kontaktperson, i samarbejde med dine kolleger udgangspunkt i afsonings- og handleplan, når du tilrettelægger det gode udslusningsforløb
- Sagsbehandling i form af ex. udarbejdelse og opfølgning på fagligt kvalificerede handleplaner, videre udslusning samt løsladelser i et tæt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere
- At forestå og deltage i diverse aktiviteter med beboerne, hvor det er relationsarbejdet der bærer opgaven
- Få udslusningstiden til at være så tæt på det levede liv som muligt og inkludere det omkringliggende civilsamfund
- At arbejde med gruppedynamik og beboernes sociale færdigheder i de forskellige afdelinger, som holder obligatorisk møde en gang om ugen og et fælles beboermøde hver en gang pr. måned
- Praktiske ad hoc-opgaver
Om dig
- Vi forventer, at du har en uddannelse som socialpædagog, socialrådgiver eller lignende. Du har bred faglig erfaring fra arbejdet med misbrugere, kriminelle eller andre udsatte gruppe.
- Du mestrer professionel relationsdannelse med beboerne
- Du er struktureret, selvstændig og kan bevare overblikket i en hverdag med mange forskelligartede opgaver, hvor beboeren er i fokus
- Du formår at skabe et tæt og respektfuldt tværfagligt samarbejde med udslusningsfængslets øvrige personale og bidrager til et sundt og trygt miljø med læring og udvikling for øje
- Du har indsigt i og lyst til tværfagligt samarbejde med myndigheder og samarbejdspartnere
Derudover er du proaktiv og har øje for udviklingsmuligheder for beboerne, kollegaskabet og for Hammer Bakker Udslusningsfængsel generelt. Du har gode kommunikative kompetencer og kan formulere dig tydeligt og konstruktivt både i tale og på skrift.
Om os
Hammer Bakker Udslusningsfængsel er en del af Vendsyssels fængsler, som består af Hammer Bakker Udslusningsfængsel og Kragskovhede Fængsel.
Vi arbejder helhedsorienteret og tværfagligt med 18 medarbejdere med både social-, pædagogisk- og fængselsfaglig baggrund.
Ansættelse og aflønning
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst samt gældende organisationsaftale afhængig af uddannelsesbaggrund og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og arbejdstiden er fordelt med skiftende arbejdstider, herunder aften, weekend og helligdage. Der arbejdes med døgnvagter.
Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdspladsen er beliggende Pitsvej 7, 9310 Vodskov.
Du søger stillingen via linket “Søg stillingen”.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 20. oktober 2026 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt den 21. oktober 2026.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængslers må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.
Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Yderligere oplysninger
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedschef René Nielsen tel. 7255 4636 eller enhedsleder Sean Kollerup Revill tel. 7255 1545.