Uklassificeret reservelægestilling i ortopædkirurgi
- Virksomhed
- Regionshospital Nordjylland, Hjørring
- Adresse
- Bispensgade 37, 9000 Aalborg
- Ansøgningsfrist
- 10. november 2026
- Tiltrædelse
- 01. januar 2027
- Antal stillinger
- 2
- Kontaktperson
- Charlotte Buch Gøthgen
- Telefon
- 24776893
Uklassificeret reservelægestilling i ortopædkirurgi
Ortopædkirurgisk Afdeling, Hjørring – Aalborg Universitetshospital
Har du interesse for ortopædkirurgi og lyst til at arbejde i et fagligt stærkt og kollegialt miljø, hvor du kan opbygge vigtige kompetencer, så er denne stilling som forvagt måske noget for dig.
Vi har 2 stillinger ledige fra 1. januar 2027 – eller efter aftale.
Hvad indebærer stillingen
I stillingen bliver du en del af vores forvagtslag, hvor du indgår i arbejdet hele vejen rundt i afdelingen med funktioner i skadestue, ambulatorie, på stuegang og med mulighed for indblik i det operative.
Vi lægger vægt på, at du:
- Er engageret, nysgerrig og villig til at lære
- Har blik for både det faglige og det relationelle i mødet med patienter og kollegaer
- Tør tage ansvar – og sige til, når du er i tvivl
- At du har overblik, kan koordinere og skabe flow i afdelingen
- Er med til at skabe en positiv og samarbejdsorienteret kultur
Hvad tilbyder vi?
- En stilling med fokus på læring, udvikling og faglig progression
- Tæt kontakt til kolleger – vi arbejder i et team med flad struktur og god stemning
- En introduktion til ortopædkirurgien, som måske vækker din interesse for specialet
- Funktionen er døgndækket i et 2-skiftet rul (gennemsnitligt 37 timer/ugen)
Du bliver en del af et travlt, men velfungerende miljø med mange læringsmuligheder – og med støtte hele vejen.
Om os
Ortopædkirurgisk Afdeling i Hjørring er en del af Aalborg Universitetshospital og Region Nordjyllands ortopædkirurgiske enhed, som dækker fem matrikler. Vi har funktioner inden:
- Traumatologi
- Artroskopisk kirurgi og sportstraumatologi
- Hånd- og skulderkirurgi
- Sår-, amputations- og infektionskirurgi
Afdelingen har et akut sengeafsnit med 19 stationære senge med tilknyttet sårambulatorie/diabetisk fodcenter med MDT (Multidisciplinært team) og tværsektionel telemedicinsk funktion, et dagkirurgisk afsnit med 10 sengepladser, ambulatorier for afdelingens fagområder samt et Artroskopisk Center med egen operations- og ambulatoriefunktion. Afdelingen varetager skadestuen på lægesiden og der er traumemodtagelse Level II.
Løn og ansættelse
- Løn og vilkår i henhold til overenskomst med Yngre Læger og Danske Regioner
- Børneattest indhentes ved tilbud om ansættelse
- Mulighed for tjenestebolig tæt på hospitalet og børnepasningsgaranti i Hjørring Kommune
Har du spørgsmål eller vil du vide mere?
Du er altid velkommen til at kontakte
Driftsansvarlig ledende Charlotte Buch Gøthgen, mail: chbg@rn.dk, telefon: 24776893.
Ansøgningsfrist og samtaler:
Ansøgningsfrist er tirsdag d. 10. november og samtaler afholdes onsdag d. 18. november.