Uuddannet klubassistent søges til Espergærde Skoles Klub

Oprettet 05/11/2026 Espergærde Fritidscenter
EspergærdeFuldtidFastansættelse

Er du klar til at gøre en aktiv forskel i børns fritidsliv?

Vi søger en engageret og initiativrig uuddannet klubassistent til Klub Idrætten – 30 timer om ugen.

Kan du lide at være aktiv, lege, grine og skabe gode oplevelser sammen med børn? Har du lyst til at være en del af en arbejdsplads, hvor fællesskaber, kreativitet og gode relationer er omdrejningspunktet?
Så er det dig, vi leder efter!

Hos os er du ikke bare en voksen, der er til stede – du er en voksen, der deltager!
Espergærde Skoles Klub består af tre klubafdelinger, der er placeret på de tre grundskoler i Espergærde. Vi søger lige nu en klubassistent til Klub Idrætten på Grydemoseskolen.

Vi tror på, at det gode fritidsliv skabes i mødet mellem børn og engagerede voksne. Voksne, der tør være med, som griber børnenes idéer, og som kan skabe rammerne for både store oplevelser og små betydningsfulde øjeblikke.
Hos os skal børn have mulighed for at:

  • Blive en del af fællesskaber og skabe gode relationer.
  • Være nysgerrige, lære nyt og udfordre sig selv.
  • Få indflydelse, tage initiativ og være medskabende af deres egen fritid.
  • Udfolde deres kreativitet og prøve nye idéer af.
  • Opleve glæden ved bevægelse, sport og leg.
  • Møde nærværende voksne, der lytter, deltager og tager deres perspektiver alvorligt.

Vi leder efter dig, der har lyst til at være med
Du behøver ikke have en pædagogisk uddannelse. Det vigtigste er, at du har lysten, engagementet og modet til at være en aktiv del af børnenes hverdag.

Vi forestiller os, at du:

  • Har lyst til at være aktiv, sportslig og legende sammen med børnene.
  • Kan begejstre, motivere og invitere børn ind i aktiviteter og fællesskaber.
  • Har idéer og tør omsætte dem til handling – både når noget er planlagt, og når mulighederne opstår spontant.
  • Kan tage ansvar og arbejde selvstændigt med større børnegrupper.
  • Trives med at samarbejde tæt med kollegaer og bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • Ser hverdagens praktiske opgaver som en naturlig del af det fælles ansvar.

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag. Men vi forventer, at du har lyst til at være med, udvikle dig, tage ansvar og gøre en indsats.

Hvad bliver du en del af?
Du bliver en del af en personalegruppe med dygtige, positive og engagerede kollegaer, hvor vi vægter et åbent, kreativt og anerkendende arbejdsmiljø.
Vi arbejder sammen om at skabe en klub, hvor børnene har lyst til at være, og hvor der er plads til forskellighed, spontanitet, bevægelse og kreativ udfoldelse.
Her er der både plads til dine idéer og en forventning om, at du bringer dem i spil.

Det praktiske
Stillingen er på 30 timer om ugen med tiltrædelse den 1. december 2026 eller snarest derefter.
Arbejdstiden indebærer mødetid frem til kl. 17.00, en aftenvagt om ugen samt deltagelse i enkelte weekendture og overnatninger.
Ansøgningsfrist: 26/11 2026
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

Har du lyst til at blive en del af vores klub?

Så vil vi meget gerne høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Stefan Linde Vinther
Pædagogisk afdelingsleder, Klub Idrætten
Telefon: 25 31 26 58

Vi glæder os til at høre, hvad du kan bidrage med til vores fællesskab!

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.