Vågne nattevagter søges til Børnehusene Stjernen afd. Vest (fuldtid)
- Virksomhed
- Børnehusene Stjernen
- Adresse
- Festgræsset 14, 5220 Odense SØ
- Ansøgningsfrist
- 28. oktober 2026
- Antal stillinger
- 2
- Kontaktperson
- Ulrik Nybo-Sørensen
- ULN@rsyd.dk
- Telefon
- 24623597
Vil du være med til at skabe en spændende og fleksibel arbejdsplads med fokus på børn og unge med særlige behov? Vi søger en eller flere vågne nattevagter til vores højt specialiserede døgntilbud Børnehusene Stjernen, der henvender sig til børn og unge op til 25 år med multiple funktionsnedsættelser og komplekse støttebehov – både pædagogisk og sundhedsfagligt.
Børnehusene Stjernen består af tre afdelinger (Nord, Syd og Vest) med plads til 7–8 børn/unge i hver. Som nattevagt vil du være tilknyttet én afdeling, men blive en del af et tværfagligt fællesskab med stærke faglige ambitioner.
Om os Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang, hvor pædagogik og sundhed går hånd i hånd. Hos os møder du børn og unge med meget forskellige behov – fra verbal støtte til fuld støtte i alle ADL-funktioner. Fælles for dem alle er, at de har brug for voksne, der ser, forstår og tilpasser sig den enkeltes behov og kommunikation – også når ordene mangler.
Allen børn har som minimum 1:1 støtte natten igennem, så du vil om natten være tæt på kolleger og aldrig stå alene med opgaven.
Om nattevagten Som vågen nattevagt er din vigtigste opgave at sikre en forudsigelig og tryg nat for børnene og de unge. Du skal kunne holde dig vågen og til stede hele natten – og tage aktivt del i både pædagogiske og praktiske opgaver, herunder dokumentation og samarbejde med dag- og aftenvagter.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger
- Høj grad af inddragelse så du føler dig inkluderet trods din stilling er om natten.
- Mulighed for at præge og udvikle en fleksibel arbejdsplads
- Fokus på faglig udvikling, trivsel og arbejdsmiljø
- Supervision med ekstern supervisor
- Tæt og tillidsfuldt samarbejde med ledelsen
- Medlemskab af personaleforeningen i Handicapcenter Fyn
- Mulighed for at leje ferieboliger gennem Region Syddanmarks Feriefond
Vi søger dig, der:
- Har interesse for og gerne erfaring med børn/unge med nedsat funktionsevne (ikke et krav)
- Trives i et tværfagligt samarbejde og har gode relationelle kompetencer
- Er rolig, ansvarlig og bevarer overblikket – også i pressede situationer
- Har mod på at arbejde med børn/unge med alternative kommunikationsformer
- Er tryg ved dokumentation og IT-systemer
Praktisk info
- Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid
- Vagterne ligger som udgangspunkt kl. 21.30 – 06.15 og indebærer arbejde hver anden weekend
- Opstart 1 december eller efter aftale
- Ansøgningsfrist: 28. okt 2025
- Samtaler afholdes løbende
- Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og relevante bilag sendes elektronisk.
Vil du vide mere? Kontakt afdelingsleder Ulrik Nybo på 24 62 35 97 eller mail uln@rsyd.dk
Læs mere om os på hjemmesiden.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomsten. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark