Vedligeholdelsestekniker til Aarhus Havn

Oprettet 21/09/2026 Aarhus Havn A/S
Aarhus CFuldtidFastansættelse

Er du en dygtig maskinarbejder, smed eller mekaniker, der elsker fejlfinding og mekanisk vedligehold? Randstad søger for Aarhus Havn en alsidig kollega til en af byens mest centrale og spændende arbejdspladser.

Vi leder efter dig, der har hænderne skruet rigtigt på og trives med en hverdag, hvor opgaverne spænder bredt – fra præcis mekanik på værkstedet til vedligehold af maskiner i højden. Her bliver du en del af en arbejdsplads med en stolt kultur og prioriterer det sociale fællesskab højt.

Om jobbet

Som vores nye vedligeholdelsestekniker bliver du en del af et dedikeret team, der sikrer, at alt materiel kører optimalt.
Din primære opgave er løbende drift og vedligehold, så nedbrud på kritisk udstyr undgås.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Vedligehold og fejlfinding på maskiner som kraner, løftegrej, grabber osv.

  • Mekaniske opgaver med drejebænk, fræser, måleteknik og lettere svejsning.

  • Montageopgaver og deltagelse i optimeringsprojekter eller større ombygninger.

  • Håndtering af akutte nedbrud i en omskiftelig hverdag.

Arbejdet kan være fysisk krævende og foregår i alle typer vejr – både på landjorden og i højderne. Det er derfor et krav, at du ikke har højdeskræk.

Hvem er du?

Vi søger en profil med et svendebrev inden for metalområdet – f.eks. som maskinarbejder, industritekniker, smed eller entreprenør-/landbrugsmekaniker.

Vi forestiller os, at du:

  • Er yderst serviceminded, imødekommende og trives med alsidige opgaver.

  • Trives i et til tider hektisk miljø, hvor prioriteringerne kan skifte hurtigt ved akutte behov.

  • Er en udpræget holdspiller, der har lyst til at indgå i et stærkt kollegialt sammenhold, hvor man også prioriterer sociale sammenkomster og har det godt sammen.

  • Har solid erfaring med vedligehold og fejlfinding på tungt materiel eller produktionsudstyr.

  • Arbejder selvstændigt og sætter sikkerheden højest – både for dig selv og andre.

  • Har kørekort B, samt truckcertifikat. Har du kran C, løftegrejsbevis og teleskoplæsser, er det et plus men ikke et krav.

  • Er fortrolig med IT og kan begå dig på engelsk.

Vi tilbyder

En spændende arbejdsplads på Aarhus Havn, hvor to dage sjældent er ens.

  • Arbejdstid: 37 timer ugentligt (kl. 7.00-15.00, fredag til kl. 14.30) med betalt frokostpause.

  • Ingen fast vagt: Der er ingen tvungen vagtordning eller udkald, men du kan blive spurgt om frivilligt overarbejde og tilkald ved kritiske maskinstop.

  • Gode personaleforhold: Kantineordning, sundhedsordning, omsorgsdage, seniordage, aktiv idræts-, kunst- og personaleforening.

  • Parkering: Gratis parkering ved arbejdspladsen.

Ansøgning

Aarhus Havn samarbejder med Randstad i denne rekruttering. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef konsulent v. Randdstad, Stine Høgsted på telefon: 92 92 37 85.

Aarhus Havn ønsker tiltrædelse snarest muligt, når den rette kandidat er fundet.