Verahus i Vanløse søger engagerede tilkaldevikarer, der vil skabe en meningsfuld hverdag for mennesker med hjerneskade

Oprettet 01/06/2026 Københavns Kommune
København NVDeltidTidsbegrænset

Vil du være med til at skabe en tryg, meningsfuld og aktiv hverdag for mennesker med erhvervet hjerneskade?

Hos Verahus søger vi engagerede og ansvarsbevidste tilkaldevikarer (omsorgs- og pædagogmedhjælpere), som ønsker at gøre en reel forskel for mennesker med erhvervet, medfødt eller progredierende hjerneskade.

Du har mulighed for at arbejde i dag-/aften- og evt. nattevagter både hverdage og i weekenden.

Om stillingen
Som vikar på Verahus bliver du en del af et tværfagligt team, hvor faglighed, omsorg og samarbejde er i fokus. Du bidrager til at støtte beboerne i at leve et selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv gennem hverdagsrehabilitering og nærværende relationsarbejde.

Arbejdet kombinerer pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver, og du vil få grundig oplæring samt løbende sparring med dine kollegaer.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Støtte beboerne i daglige aktiviteter og sociale relationer
  • Skabe struktur og forudsigelighed i hverdagen
  • Udføre sundhedsfaglige opgaver såsom medicinhåndtering, sårpleje og kateterpleje
  • Dokumentere indsatsen – gerne med erfaring med DOMUS
  • Samarbejde tæt med kollegaer omkring beboernes trivsel, udvikling og rehabilitering

Vi søger dig, der:

  • Brænder for at arbejde med mennesker og skabe livskvalitet
  • Har interesse for både pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarligt
  • Kan bevare overblikket i travle situationer
  • Trives med faglige udfordringer og forandringer
  • Har gode samarbejdsevner og en anerkendende tilgang til andre mennesker

Om Verahus
Verahus er et døgntilbud efter servicelovens § 105 og en del af Københavns Kommunes socialforvaltning.

Vi har 39 beboere i alderen 30-70 år fordelt på fire afdelinger og består af omkring 50 fastansatte medarbejdere samt et stærkt og engageret vikarkorps.

Hos os får du:

  • En arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, kvalitet og omsorg
  • Dygtige og engagerede kollegaer med forskellige fagligheder
  • Høj fleksibilitet og gode muligheder for oplæring og sparring
  • En nærværende ledelse og et godt arbejdsmiljø med plads til humor

Ansættelsesvilkår
Der er mulighed for ekstra vagter ved ferie, sygdom og andet fravær. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for pædagogisk personale og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Vi indhenter straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Kontakt
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Ayse Sara Madsen på 20 46 10 49.

Du er også meget velkommen til at besøge os efter forudgående aftale.

Vi glæder os til at modtage dit CV og din ansøgning.

Søg via linket senest fredag den 19. juni 2026
Samtaler afholdes løbende på Verahus, Veras Allé 28, 2720 Vanløse.