Vi opnormerer – Psykologer søges til team for ADHD og Autisme, Psykoterapeutisk Ambulatorium Glostrup
- Virksomhed
- Psykiatrisk Center Glostrup
- Adresse
- Nordre Ringvej 29, 2600 Glostrup
- Ansøgningsfrist
- 26. oktober 2026
- Tiltrædelse
- 01. december 2026
- Kontaktperson
- Nina Ginnerup
- nina.ginnerup@regionh.dk
- Telefon
- 23743749
Grundet stigende efterspørgsel opnormerer team for ADHD og autisme, vi søger derfor en erfaren psykolog. Din primære arbejdsopgave vil omhandle udredning.
Stillingen indebærer udredning af tilstande hos voksne, hvor der er mistanke om autisme og/eller ADHD. Du vil primært arbejde med udredning, differential diagnostik og i mindre grad med mulighed for psykoedukation i enten gruppe med anden terapeut eller i individuelle kortvarige forløb.
Om Team for ADHD og autisme
Du bliver en del af et stort tværfagligt team (ca. 45 ansatte) med mange psykologer og specialpsykologer og et tæt samarbejde med andre faggrupper. I teamet udreder vi patienter, hvor der er mistanke om ADHD og/eller autisme både i Hovedfunktion samt i Regionsfunktion. Vi har specialiseret viden indenfor dette område og er det eneste ambulatorium med Regionsfunktion for disse lidelser i Region Hovedstadens Psykiatri.
Teamet er tværfagligt sammensat og består af sygeplejersker, læger, specialpsykologer, psykologer, sekretærer og socialrådgivere.
Din hverdag som psykolog i teamet
Som psykolog i teamet vil størstedelen af dit daglige arbejde bestå af udredning, som du vil lave med efterfølgende fremlæggelse på fælleskonference, hvor diagnose og plan lægges i samarbejde med teamet.
Ambulatoriet tilbyder psykoedukation for vores patienter. Det er derfor vigtigt, at du trives med udredning og en klar fordel, hvis du har bred klinisk erfaring, da differentieldiagnostik er en del af arbejdet.
Dine arbejdsopgaver:
- Udredning af patienter med mistanke om autisme og/eller ADHD
- Differential diagnostik
- Psykoedukation, individuel og/eller gruppeforløb, hvis du ønsker det, det er ikke et krav at du har psykoedukation
Vi tilbyder:
- En fuldtidsstilling på 37 timer, vagtfri
- Et stærkt fagligt miljø med gode kollegaer
- Mulighed for faglig udvikling, herunder oplæring i specialet efter behov i form af et individuelt tilpasset mentorforløb i forbindelse med din opstart.
- Supervision, undervisning, temadage og stor medindflydelse
- Fleksibel mødetid
Vi søger dig, som:
- Er autoriseret psykolog
- Har erfaring med eller interesse for psykiatri, gerne fra sengeafsnit, F-ACT eller børne- og ungepsykiatrien. Psykiatrisk erfaring er en fordel, men ikke et krav. Hvis ikke du har erfaring med diagnostik, så har du en stor nysgerrighed og lyst til at lære det. Det er således heller ikke en forudsætning, at du har stor erfaring indenfor udviklingsforstyrrelser
- Erfaring med indledende vurderinger, diagnostiske interviews eller testninger er en fordel
Løn og – Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling, med tiltrædelse d. 1. december 2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for akademikere ansat i regioner m.v. indgået mellem RLTN og DM, DJØF m.fl. med lønindplacering som psykolog.
Ambulatoriet har pt. åben mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Nina Ginnerup, e-mail: nina.ginnerup@regionh.dk, tlf. 38 64 09 31, og teamkoordinator og specialpsykolog Anja Suhr tlf. 28 15 27 68.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, autorisationspapir og CV senest d. 26. oktober 2026.
Ansættelsessamtale ventes afholdt d. 27. oktober fra kl. 08.00.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.