Vi skal flytte – vil du være med? Arena Skole og Fritid søger primærpædagog til skole og KKFO

Oprettet 08/10/2026 Københavns Kommune
København NVFuldtidFastansættelse

Vil du være med til at sikre den gode overgang for vores indskolingsbørn til 18.000 spritnye kvadratmeter?

Arena Skole og Fritid flytter i oktober til vores færdige skolebygning, der er nabo til Royal Arena.

På Arena Skole og Fritid møder vi børnene gennem en anerkendende tilgang og arbejder i inkluderende miljøer med et ressourceorienteret børnesyn, hvor der er fokus på de gode relationer, både børnene i mellem og mellem voksne og børn. Vores kerneopgave er at skabe rammer for det gode børneliv, hvor den enkelte trives og er i læring.

Vi er en personalegruppe, som løfter i flok og er opmærksomme på, at vi tager godt imod nye kolleger. Vi har et særligt fokus på natur, bevægelse og deltagelse i mangfoldige aktiviteter i KKFO og skole med blik for pædagogiske bagdøre.

På Arena Skole og Fritid kan vi tilbyde en stilling på 37 timer om ugen (eller efter aftale) som skolepædagog i skole og KKFO. Du skal lægge ca. 13 ugentlige timer i skoledelen.

Derudover tilbyder vi

  • mange muligheder for faglig udvikling og ansvarsområder for den rette ansøger
  • mulighed for at fordybe dig i aktiviteter som passer til dine kompetencer og interesser
  • planlagt forberedelsestid til skole, KKFO og co-teaching
  • en god atmosfære i en udviklingsorienteret og positiv personalegruppe med pionerånd og stor lyst til at være med til at være medskabende omkring en nyere skole
  • en arbejdsplads, hvor hjælpsomhed og det gode fællesskab er i højsædet
  • en flok glade børn, hvor din indsats som medarbejder gør en forskel
  • mangfoldighed og en skole med mange sprog og kulturer

Vi forventer, at du

  • er pædagoguddannet, gerne med en god portion erfaring i arbejdet i spændingsfeltet mellem skoledel og fritidsdel – det kan også være, du kommer med en baggrund i børnehave eller vuggestue
  • kan arbejde værkstedsorienteret – gerne med en konkret kompetence, som du bedes udfolde i din ansøgning
  • gerne vil afprøve nyt og bidrage til vores organisation
  • ser et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde som en forudsætning for det gode børne- og fritidsliv
  • er fagligt stærk og initiativrig samt begejstret for arbejdet med din pædagogiske faglighed og dine kompetencer i forhold til indskolingsbørnene

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. december 2026 eller efter aftale
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Marie Tümmler-Hellesen på 23 26 42 93 eller mail gr7g@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 25. oktober 2026
Der afholdes løbende samtaler.