Vi søger dig der elsker dyr, salg og butikslivet
- Virksomhed
- PetsPerfect ApS
- Postnummer
- 6200 Aabenraa
- Ansøgningsfrist
- 26. november 2026
- Kontaktperson
- Mia Filskov
- miafilskov@petsperfect.dk
- Telefon
- 60190800
Har du erfaring med detailhandel og salg, stor interesse for kæledyr og trives du med en hverdag, hvor der både er kunder i butikken og ordrer, der skal afsted fra webshoppen? Så er det måske dig, vi leder efter hos PetsPerfect i Kliplev! 🐶📦
Vi søger en fuldtidsmedarbejder, der har lyst til at blive en fast del af vores team. Stillingen er en kombination af salg, kundeservice, webshop og den daglige drift af butikken – og weekendarbejde er en naturlig del af jobbet.
Vi forestiller os, at du:
🐾 Har erfaring med salg og kundeservice
🐾 Har god erfaring med kæledyr – enten gennem arbejde, uddannelse eller fordi du selv har dyr og stor interesse for området
🐾 Er god til at rådgive og møde kunder på en venlig og professionel måde
🐾 Er struktureret og grundig, så både kunder og ordrer får den rette behandling
🐾 Er lærenem og har nemt ved at sætte dig ind i IT, SoMe og nye systemer
🐾 Kan arbejde selvstændigt og selv se, hvad der skal gøres
🐾 Er stabil, ansvarsbevidst og trives med, at der nogle dage er rigtig godt gang i den
🐾 Er fleksibel og ikke har noget imod at arbejde i weekender
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:
🛍️ Salg, kundeservice, rådgivning, håndtering af dyr i butikken
📦 Plukning, pakning og klargøring af webshopordrer til afsendelse
🐶 Rådgivning om foder, udstyr og andre produkter til kæledyr
📥 Varemodtagelse, opfyldning, varehåndtering, og vedligeholdelse af butik
🏷️ Hjælp med den daglige drift og præsentation af varer i butikken
🎉 Deltagelse i kampagner, events og andre aktiviteter hos PetsPerfect
Vi forventer ikke, at du kender alle vores produkter eller systemer fra første dag. Det vigtigste er, at du har erfaring med salg, er lærenem, struktureret og har en oprigtig interesse for kæledyr og deres behov.
Til gengæld får du en alsidig hverdag, hvor du ikke bare står bag en kasse, men bliver en del af både butikken og webshoppen og får ansvar i den daglige drift.
📍 Arbejdssted: PetsPerfect, Kliplev
⏰ Stillingen er på fuldtid og inkluderer weekendarbejde
📩 Kunne det være dig?
Send os din ansøgning og fortæl gerne om din erfaring med detailhandel/salg, webshop og kæledyr, og hvorfor du kunne tænke dig at blive en del af PetsPerfect.
Vi glæder os til at høre fra dig! 🐾💛