Vi søger erfaren Pilottekniker til Procesteknologuddannelsen
- Virksomhed
- Zealand - Sjællands Erhvervsakademi
- Postnummer
- 4600 Køge
- Ansøgningsfrist
- 25. oktober 2026
- Kontaktperson
- Torben Würtz
- towu@zealand.dk
- Telefon
- 50762630
Zealand – Sjællands Erhvervsakademi søger en erfaren Pilottekniker til det team der står for vores laboratorier og pilot plant, hvor vi uddanner laboranter og proces- og fødevareteknologer. Teamet er på 3 teknikere og du vil fortrinsvis være tilknyttet pilot plant.
Dine arbejdsopgaver:
- ansvar for vedligehold af procesudstyr, måleudstyr og styrings- og reguleringsudstyr
- ansvar for drift af pilot plant og tilknyttede laboratorier
- bistå vores Bygningsdrift i drift af forsyningsanlæg (damp, trykluft mv.)
- support til studerende og undervisere i forbindelse med undervisning og forberedelse
- kontakt til håndværkere, serviceteknikere og leverandører
- indkøb til pilot plant og øvelser
Din faglige profil, du:
- er uddannet kemotekniker, levnedsmiddeltekniker, fødevareteknolog, procesteknolog eller lignende
- har en klar fødevare-/proces-faglig profil, der kan være rollemodel for vores studerende
- skal ikke være bange for at kaste dig ud i lidt af hvert – vi arbejder med alt fra simple køkkenopgaver til tørrings- og filtreringsteknikker, pulverteknikker og fermentering – og mindre service- og vedligeholdelsesarbejder klarer vi selv.
Din personlige profil, du:
- kan arbejde selvstændigt og selv tilrettelægge din arbejdsdag
- er udadvendt og kan kommunikere med alle
- er i stand til at udvikle dig med jobbet
- skal trives i en hverdag, der er præget af udvikling og ændrede planer
Åbent Hus
Vi har meget forskelligt udstyr og stillingen indeholder mange forskellige opgaver. Så det er lidt svært at give et godt overblik i en annonce som denne. Derfor inviterer vi alle interesserede potentielle ansøgere til at komme og besøge os torsdag den 8. oktober kl. 16.00-17.00. Så vil Lars-Ole – vores afgående Pilottekniker – vise rundt i Pilot og svare på spørgsmål. Dette er ikke en ansættelsessamtale, så deltagelse er ikke en forudsætning for at søge jobbet og vi registrerer ikke de fremmødte.
Praktiske oplysninger
Ansættelsen er på 37 timer og sker i henhold til gældende overenskomst med Finansministeriet. Der ydes løn efter kvalifikationer.
Arbejdsstedet er Zealand Sjællands Erhvervsakademi, Maglegårdsvej 2, 4000 Roskilde.
Stillingen ønskes besat 1. januar 2027.
Ansøgningsfristen er søndag den 25. oktober 2026, kl. 23.59.
Ansøgning med cv, kopi af uddannelsesbevis samt anden relevant dokumentation sendes via linket nedenfor.
Ansættelsessamtalerne gennemføres den 3. og 4. november 2026 og 2. samtale den 9. november 2026.
Yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan fås ved henvendelse til studieleder Torben Würtz på telefon 5076 2686 eller mail towu@zealand.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund til at søge vores ledige stillinger.
Bliv en del af Zealand
På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.
Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.
Zealand har afdelinger i 6 byer på Sjælland. Læs mere på zealand.dk