Vi søger ikke bare en mødetjener – vi søger en ny legekammerat!

Oprettet 13/11/2026 Kokkenes Køkken/Kantine i Hillerød
HillerødFuldtidFastansættelse

MØDETJENER SØGES | HILLERØD | PRIMÆRT MANDAG-FREDAG
KL. 07-15

Er du typen, der møder verden med et smil, elsker god
service og trives, når der er fart på?

Så har vi måske det helt rigtige job til dig!

Vi leder efter en energisk, serviceminded og
udadvendt mødetjener
, der har lyst til at blive en del af vores fantastiske
team i Hillerød.

Hos os er vi ca. 45 kollegaer, der hver dag
arbejder sammen om at skabe gode madoplevelser, fantastisk service og en
arbejdsplads med højt til loftet, masser af grin og plads til personlighed.

Du bliver en del af vores unge, dynamiske tjenerteam
på 6 personer
, hvor vi hjælper hinanden, tænker kreativt og løfter i flok.

☕ HVAD SKAL DU LAVE?

  • Mødeservice,
    hvor de små detaljer gør den store forskel
  • Cafébetjening
    med smil, energi og god gæstekontakt
  • Skabe
    oplevelser, der er lidt ud over det sædvanlige
  • Være
    med til at udvikle nye idéer og kreative løsninger
  • Sikre,
    at vores gæster altid føler sig velkomne
  • Arbejde
    med digitale systemer, planlægning og koordinering af mødeservice

HVEM ER DU?

Du behøver ikke kunne gå på vandet – men det hjælper, hvis
du kan have mange bolde i luften!

Vi forestiller os, at du er:

✨ Smilende, udadvendt og fuld af
god energi

✨ Struktureret og
detaljeorienteret

✨ Omstillingsparat og klar på nye
udfordringer

✨ Flittig, mødestabil og
ansvarsbevidst

✨ En ægte teamplayer, der
hjælper, hvor der er brug for det

✨ Passioneret omkring service og
gode gæsteoplevelser

Du taler og
forstår både dansk og engelsk
, så du kan kommunikere naturligt og
professionelt med vores internationale gæster og kollegaer

Du er ikke
bange for en PC!
 Du er fortrolig med IT, har flair for digitale
løsninger og kan navigere i forskellige systemer. Du behøver ikke være
IT-ekspert, men du skal have lyst til at lære.

Kørekort til
bil er en fordel, men ikke et krav

HVAD FÅR DU HOS OS?

  • Et ungt og fantastisk team med
    masser af humor
  • En flad
    ledelsesstruktur, hvor der er kort fra idé til handling, og hvor alles
    mening tæller
  • Frihed til at tænke
    kreativt, tage ansvar og sætte dit eget præg på hverdagen
  • En arbejdsplads, hvor
    vi tør prøve nye ting og udfordre det traditionelle
  • Mulighed for både
    faglig og personlig udvikling
  • Arbejdstid
    primært mandag til fredag kl. 07.00-15.00. Weekendarbejde kan
    forekomme i forbindelse med særlige arrangementer.


OG SÅ TIL DET
ALLERVIGTIGSTE …

Vil du være med til at lege med alle de sjove ting, vores
branche har at byde på?

Vi tror på, at de bedste oplevelser opstår, når dygtige
mennesker får lov til at være kreative, tage ansvar og have det sjovt sammen.

Hos os handler det ikke om fine titler og lange
kommandoveje. Det handler om mennesker, samarbejde og lysten til at skabe
noget, vi alle kan være stolte af.


Vi tager vores arbejde seriøst – men vi tager ikke altid
os selv alt for højtideligt!
 

 Arbejdssted: Hillerød

 Arbejdstid: Primært mandag-fredag
kl. 07-15. Weekendarbejde kan forekomme.

❤️ ER DU VORES NYE KOLLEGA?

Så upload din ansøgning og dit CV via linket. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teddy Rosé Lose på Tero@kokkeneskoekken.dk

Fortæl os lidt om dig selv, og hvorfor du har lyst til at
blive en del af vores team.

Kender du en, der ville passe perfekt ind hos os? Så tag
personen eller del opslaget!

Vi glæder os til at høre fra dig og byde vores nye
legekammerat velkommen!


Velkommen til Danmarks største privatejede Facility Service virksomhed Kokkenes Køkken er en del af Forenede Service A/S, som er en mangfoldig virksomhed med ca. 2.600 medarbejdere fordelt på mere end 80 nationaliteter. Vores medarbejdere servicerer flere hundredtusinder personer, når de dagligt leverer services inden for rengøring, kantine og ejendomsdrift til offentlige og erhvervsvirksomheder i Danmark.

Forenede Service A/S er en del af Forenede koncernen, som er en familieejet servicekoncern med en omsætning på mere end DKK 3 mia. Forenede Koncernen leverer omsorgsydelser og Facility Service gennem virksomhederne Forenede Service i Danmark og Forenede Care i Danmark og Sverige.

Du kan læse mere om Kokkenes Køkken her: Kokkenes Køkken