Videnskabelig assistent til forskningsprojekt med fokus på bevægelse i skolen

Oprettet 16/10/2026 KU - SCIENCE - NEX
København NDeltidTidsbegrænset

Vi søger en engageret videnskabelig assistent til en 3-årig stilling ved Institut for Idræt i Forskningsgruppen Movement & Learning ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Stillingen er en 75% ansættelse i relation til nyt forskningsprojekt om bevægelse i skolen. Der er mulighed for opregulering til 100% alt efter kvalifikationer der kan understøtte andre opgaver ved instituttet (fx undervisning eller andre forskningsprojekter).

Som videnskabelig assistent vil du blive en del af projektet ”Partnerskab for idræt og bevægelse i skolen” støttet af Center for Sundt Liv og Trivsel, hvor instituttets forskningsgruppe er en af flere partnere. De andre partnere er bl.a. Dansk Skoleidræt, Danske Skoleelever, Skolelederforeningen m.fl., men også forskningspartneren Steno Diabetes Center i København. Partnerskabet arbejder for at implementere bevægelse i skoledagen på deltagende skoler. Ikke kun nogle årgange på skolen, men for alle på skolen, dvs. med helskoletilgang. Denne forandringsproces og udvikling bliver forskningsmæssigt undersøgt på flere niveauer, men som videnskabelig assistent i projektet skal du fokusere på elevernes udvikling.

Du skal være med til at undersøge på elevniveau, hvordan en helskoletilgang med bevægelse i skolen (WSA-PA) bidrager til elevers trivsel, læring og sundhed. Der anvendes et Difference-in-Differences-design til at undersøge, om elever på skoler, der implementerer WSA-PA, har en mere positiv udvikling i trivsel, læring og sundhed end elever på sammenlignelige skoler.

Individuelle elevmålinger indsamles før og efter to års implementering af WSA-PA blandt elever i 4., 6. og 8. klasse. Effekterne på trivsel, motivation, faglige præstationer, kognition og fysisk aktivitet vurderes ved at sammenligne ændringer over tid mellem WSA-PA-skoler og sammenlignelige skoler.

Se evt mere http://www.nexs.ku.dk/mopac

Vi tilbyder dig

  • Et spændende og innovativt forskningsprojekt i et stærkt akademisk miljø
  • En åben og inkluderende arbejdsplads med engagerede kollegaer
  • Spændende professionel og personlig udvikling

Vores forskningsgruppe
Som videnskabelig assistent vil du indgå i Forskningsgruppen Movement & Learning som ledes af Lektor Jacob Wienecke. I den forskningsgruppe vil du blive en del af et mindre forskningsteam der har hovedfokus på læring af motoriske færdigheder og læring i skolefagene (akademisk præstationsevne fx i matematik eller dansk) samt kognitive færdigheder. Gruppen mødes regelmæssigt for at drøfte ny evidensbaseret viden inden for feltet bevægelse og læring. Som resultat heraf udvikler vi konstant spændende nye ideer til forskningsprojekter. Vi stræber efter at sikre, at vores projekter bringer har den højst mulige videnskabelige værdi med henblik på at fremme udvikling og forståelse i det omkringliggende samfund, i skolen og i den brede offentlighed.

Arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af

  • Planlægning af forsøgsdage
  • Gennemførelse af forsøgsdage på skoler
  • Klargøring, opsætning og vejledning af udstyr herunder aktivitetsmålere og tilhørende apps
  • Sikre en korrekt gennemførelse af studieprocedure, herunder korrekt håndtering af data
  • Bidrage til litteratursøgning, databehandling og søgning af ekstern finansiering til videreførelse af forskningen
  • Udarbejdelse af videnskabelige artikler, postere og oplæg
  • Deltagelse i videnskabelige seminarer

Profil
Vi søger en motiveret og engageret kommende forsker med en kandidatgrad indenfor idrætsvidenskab eller anden relevant baggrund. Du må meget gerne have erfaring med lignende forskningsprojekter på børn. Det vil være en fordel med:

  • Forskningserfaring fra lignende forskningsprojekter
  • Gode kommunikative evner i både mundtlig og skriftlig dansk og engelsk
  • Motiveret, ansvarlig og struktureret tilgang til arbejdet
  • Gode samarbejdsevner og selvstændighed
  • Erfaring med kontakt børn, familier og skolepersonale
  • God til personkontakt
  • Erfaring med arbejde med kvantitative studiedesign
  • Kendskab til sikker dataopbevaring, eksempelvis på platformen RedCap.
  • Erfaring med software til analyse af data i R.
  • Erfaring med rapportering, analyse og fortolkning af data.
  • Gerne erfaring med forskningsformidling både skriftligt i form af videnskabelige artikler samt mundtligt

Du behøver ikke at have erfaring med det hele. Det vigtigste er din interesse, lyst og vilje til at indgå i et godt kollegialt forskningsmiljø. Hvis du har erfaring med undervisning på bacheloruddannelsen i Idræt eller lignende kompetencer, og har lyst til løfte opgaver af den type for instituttet, så vil vi gerne vide mere om det.

Primære supervisor er lektor Jacob Wienecke, wienecke@nexs.ku.dk

Start: 1. januar 2027 eller snarest derefter

Varighed: 3 år

Ansættelsessted
Ansættelsesstedet er Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, i forskningsgruppen Movement & Learning

Ansættelsesvilkår
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 28 timer pr. uge.

Stillingen er tidsbegrænset til en periode på 3 år.

Løn, pension og øvrige ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomsten mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC) eller en anden relevant organisation. Den nuværende månedlige løn starter på 34.211,01 DKK,. 4.576,89 EUR (August 2026 niveau). Afhængigt af kvalifikationer kan der forhandles tillæg. Arbejdsgiveren indbetaler derudover 18,07 % til din pensionsordning.

Stillingen er omfattet af Stillingsstrukturen for Videnskabeligt Personale ved Universiteterne (2026).

Spørgsmål
For yderligere spørgsmål kontakt venligst Jacob Wienecke via email på wienecke@nexs.ku.dk.

Ansøgningsprocedure
Din online ansøgning skal indsendes ved at klikke på “Søg stillingen” nedenfor.
Derudover skal din ansøgning indeholde følgende dokumenter/vedhæftninger – alle i PDF-format:

  1. Motiveret ansøgning (maks. to sider), hvor du redegør for, hvordan du kan bidrage til forskningsgruppen og forskningsprojektet.
  2. CV med oplysninger om uddannelse, arbejds- og forskningserfaring, undervisningserfaring, sprogkundskaber, evt. publikationer og abstrakts, og andre relevante kvalifikationer for stillingen (maks. fire sider).
  3. Kopi af originalt kandidatbevis og karakterudskrift på originalsproget.
  4. Publikationsliste.

Ansøgningsfrist: 30. oktober 2026

Vi forbeholder os retten til ikke at tage hensyn til materiale modtaget efter fristen og ikke at behandle ansøgninger, der ikke lever op til ovenstående krav.