Vikariat 12 mdr. for speciallæge i plastikkirurgi, OUH med hovedtjenestested Vejle
- Virksomhed
- Odense Universitets Hospital
- Postnummer
- 5000 Odense C
Vi har et ledigt vikariat af 12 mdr. varighed for speciallæge i plastikkirurgi ved Plastikkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, med hovedtjenestested ved plastikkirurgisk sektion, Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus. Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Den plastikkirurgiske sektion ved Vejle er en velfungerende selvstændig mindre enhed, hvor fokus ud over et højt fagligt niveau i det kliniske arbejde er uddannelse, både i forhold til den enkelte og det samlede uddannelsesmiljø. Der lægges vægt på såvel praktisk som teoretisk videreuddannelse, og stillingen rummer gode mulighed for forskning.
Sektionen består af 6 speciallæger, hvoraf 1 har orlov 12 mdr., med tilknyttet 2 introduktionsstillinger og 1 hoveduddannelsesforløb.
Den plastikkirurgiske sektion ved Vejle Sygehus er organisatorisk sammensat med ansættelsesforhold og lægefaglig ledelse samt – ansvar ved Plastikkirurgisk Afdeling, OUH, mens det driftsmæssige ansvar hører under Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus.
Lægerne i den plastikkirurgiske sektion refererer i det daglige arbejde til den ledende overlæge i sektionen.
Sygehus Lillebælt Vejle er specialsygehus for kræft i den jyske del af Region Syddanmark. Den plastikkirurgiske sektion ved Vejle Sygehus har, jf. specialeplan for plastikkirurgi, hovedfunktionsniveau i plastikkirurgi og som udefunktion for afdelingen OUH regionsfunktion inden for den onkologiske plastikkirurgi med melanom, non-melanom hudkræft og rekonstruktiv brystkirurgi.
For yderligere information kontakt: Vibeke Koudahl, cheflæge, Odense Universitetshospital, tlf. 2054 6069 eller vibeke.koudahl@rsyd.dk
Arbejdstid: 37 timer per uge, deltid efter aftale
Arbejdssted: Vejle
Ansøgningsfrist: 7. august 2026
Samtaler forventes afholdt i løbet af uge 33
Løn og ansættelse i henhold til aftale mellem Danske Regioner og YL.
Der skal angives referencer fra tidligere og nuværende arbejdsgivere ved ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig.