Vil du være med til at udvikle fremtidens sygeplejersker og jordemødre?
- Virksomhed
- Sygehus Lillebælt Kolding Sygehus
- Postnummer
- 6000 Kolding
- Ansøgningsfrist
- 18. oktober 2026
- Kontaktperson
- Anette Rasmussen
- Anette.B.Rasmussen@rsyd.dk
- Telefon
- 76362525
Vi søger en tværgående lærings- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske til Kvindesygdomme og barsel senge samt Kvindesygdomme ambulatorium, da vores nuværende netop er ansat som oversygeplejerske i sengeafsnittet.
Brænder du for det gode læringsmiljø, pædagogisk udvikling og klinisk vejledning? Vil du være med til at sikre, at vores sygeplejestuderende, jordemoderstuderende og social- og sundhedsassistentelever får et uddannelsesforløb af højeste kvalitet? Så er det netop dig, vi søger som vores nye lærings- og uddannelsesansvarlige sygeplejerske (LU).
I denne stilling får du det overordnede ansvar for at rammesætte, koordinere og udvikle afdelingens uddannelsesindsats, samtidig med at du understøtter vores kliniske vejledere i hverdagen. Stillingen er en kombinationsstilling, hvor din tid deles mellem dedikeret uddannelsesarbejde og klinisk praksis.
Dine primære opgaver og ansvarsområder i Kvindesygdomme og barselsenge samt Kvindesygdomme ambulatorium vil være:
- Uddannelsesansvar: Du har det overordnede ansvar for det kliniske undervisningsmiljø, herunder planlægning, koordinering og evaluering af forløb for sygeplejestuderende, jordemoderstuderende og SSA-elever.
- Pædagogisk sparring: Du fungerer som mentor og faglig sparringspartner for afdelingens kliniske vejledere og sikrer ensartet kvalitet i vejledningen.
- Samarbejde med uddannelsesinstitutioner: Du er afdelingens primære bindeled til professionshøjskoler og SOSU-skoler, og du deltager aktivt i tværgående uddannelsesnetværk.
- Klinisk sygepleje: Du bevarer tilknytningen til den kliniske hverdag, hvilket giver dig de bedste forudsætninger for at koble teori og praksis for de studerende. Din kliniktid vil foregå enten i Kvindesygdomme og barsel senge eller i Kvindesygdomme ambulatorium, alt efter dine kompetencer.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet sygeplejerske med mindst 2 års klinisk erfaring. Specialet er ikke afgørende, men det kan være en fordel at kende til kirurgisk sygepleje.
- Har en klinisk vejlederuddannelse og gerne en pædagogisk diplomuddannelse – eller har lyst til at påbegynde den.
- Har erfaring med og hjerte for studerende og elever i klinisk praksis.
- Kommunikerer anerkendende og formår at skabe relationer og inspirere og motivere dine omgivelser.
- Er udviklingsorienteret og kan omsætte uddannelsesordninger til pædagogiske læringsaktiviteter i en travl hverdag.
- Der er stor frihed til at planlægge og strukturere opgaverne som LU. Derfor skal du kunne arbejde struktureret og selvstændigt.
- Kan se fordelen i en delt stilling mellem uddannelsesarbejde og klinisk arbejde.
- Formår at binde vores ambulatorium og sengeafsnit sammen om uddannelsesopgaven.
- Kan bidrage aktivt til et inspirerende, udviklende og anerkendende uddannelsesmiljø gennem tæt samarbejde med vejlederteamet i begge afsnit.
- Er en engageret rollemodel, der med faglighed, nærvær og tydelighed inspirerer og understøtter de studerende i deres udvikling.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- En central og ansvarsfuld nøglerolle med stor indflydelse på afdelingens uddannelseskultur.
- Et tæt og understøttende samarbejde med ledelsen, kliniske vejledere og de øvrige sygeplejersker og jordemoder kollegaer.
- Fastlagte administrative timer afsat til dine uddannelsesopgaver (ca. 2 dage pr uge. Afvigelser i sommerferien kan forekomme).
- Kliniktiden vil være med udgangspunkt i dine kompetencer. I vores sengeafsnit vil det forventeligt være weekendarbejde hver 6. weekend og fortrinsvist dagvagter i hverdage (afvigelser i sommerferien kan forekomme).
- Gode muligheder for faglig og personlig videreudvikling samt en mentor.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en fast ansættelse på 37 timer ugentligt (eller efter aftale – dog mindst 32 timer) med start pr. 1.12.2026 (eller efter aftale).
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd (DSR) og
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, eller har du lyst til at besøge afdelingen, er du velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske i Kvindesygdomme og barselsenge Anette Rasmussen: anette.b.rasmussen@rsyd.dk
Direkte tlf. 7636 2525
Oversygeplejerske i Kvindesygdomme ambulatoriet Camilla Dahl Nielsen: camilla.dahl.nielsen1@rsyd.dk
Direkte tlf. 7636 0209
Lærings- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Camilla Szarkowicz Kjær:
camilla.anker.szarkowicz@rsyd.dk
Ansøgningsfrist: 18.10.2026
Ansættelsessamtaler: 22.10.2026
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.