Vuggestuen i Fuglbjerggård søger en pædagogmedhjælper, der trives med leg og omsorg for de helt små børn
- Virksomhed
- Solbjerg dagtilbud 8411 afd. Fuglbjerggård
- Adresse
- Solbjerg Hedevej 51, Solbjerg, 8355 Solbjerg
- Ansøgningsfrist
- 29. november 2026
- Tiltrædelse
- 01. december 2026
- Kontaktperson
- Gitte Schelling -
- gitsc@aarhus.dk
- Telefon
- 29204240
Vuggestueafdelingen i den integrerede institution, Fuglbjerggård i Solbjerg, leder efter dig, som kan sætte din pædagogiske og menneskelige kunnen i spil til gavn for vores vuggestuebørn. Vi tilbyder dig tilsvarende varme og kompetente kollegaer, som du kan løse kerneopgaven med — dette tilmed i flotte fysiske rammer. Der er tale om en tidsbegrænset stilling fra 01.12-26 – 31.05 2027.
I Fuglbjerggård er vi vilde med udeliv, sang, leg og kreative aktiviteter. Vi bruger meget tid på legepladsen og/eller i lokalområdet. Derfor det er vigtigt, at du er glad for at være udenfor både når solen skinner, når vinden rusker og når regnen siler ned.
Du bliver en del af vuggestueafdelingen, som består af to børnegrupper med i alt 24 børn. Du får sammen med pædagogerne medansvar for en børnegruppe på 12 børn. Vi samarbejder tæt med den anden gruppe, så du vil lære alle børn at kende. Herudover samarbejder vi også med børnehaven på den anden side af væggen – her er de knap 42 børn.
Dine vigtigste opgaver er at:
- skabe trivsel, læring, udvikling og dannelse for børnene – herunder tonsvis af tryghed og omsorg: I samarbejde med dine kollegaer er du bevidst om og handler ud fra, hvad der rører sig i børnegruppen og rammerne omkring dem. Herunder er der rig mulighed for, at din personlighed og din specialviden kan bruges til gavn for børnene. Vi elsker skøre påfund som børnene vil synes er sjovt
- være samarbejds- og sparringspart for dine kollegaer: Du byder gerne ind med viden, argumentation og sparring i arbejdsfællesskabet med dine kollegaer. Vi vil gerne høre din mening og tanker!
- formidle mundtligt og skriftligt gennem IT-platforme: Formidling af dit og dine kollegaers arbejde med og om børnene foregår især via Word og Aula – derfor er det en stor fordel, at du er vant til eller positivt indstillet på IT. Vi oplærer dig gerne.
Vi forventer at du:
- Er glad, smilende og imødekommende
- Er nærværende, anerkendende og omsorgsfuld i relationen med de enkelte børn
- Er nysgerrig på det pædagogiske arbejde og gerne vil lære nyt
- Kan arbejde selvstændig og selvtænkende
- Evner at være omstillingsparat
- Måske spiller du musik som du kan bruge sammen med børnene
Kontakt
Har du nogen spørgsmål er du velkommen til at kontakte Ællingestuen, Lotte eller Inge på 20167890 eller vores pædagogiske leder, Gitte, på 29 20 42 40
Bussen går lige til døren, og som vores dagtilbudsleder plejer at sige: ”Nogen kalder det udkants-Aarhus – vi kalder det frisk luft og højt til loftet – vi har et fantastisk lokalområde her i Solbjerg, og vi prioriterer at bruge det”.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: Fuglbjerggård (aarhus.dk)
Hvis du gerne vil blive klogere på, hvad der rører sig i Solbjerg-Mårslet Dagtilbud, så læs mere i dagtilbudslederens månedlige temabreve: Med børnene som omdrejningspunkt (aarhus.dk)
Hvis du vil vide lidt om Solbjerg lokalsamfund, så se med på Youtube: https://youtu.be/i78beIViu8s
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 30-32 timer
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 29. november 2026
Samtaler afholdes løbende