Administrativ medarbejder til Aalborg Katedralskole

Oprettet 18/09/2026 Aalborg Katedralskole
AalborgDeltidFastansættelse

Er du struktureret, detaljeorienteret og god til at få en travl skolehverdag til at glide? Så er du måske den administrative medarbejder, vi søger!

Vi søger en dedikeret administrativ medarbejder, der bliver en central del af skolens sekretariat og er med til at sikre en professionel daglig drift for både elever, lærere og ledelse.

Om os: Aalborg Katedralskole er et af landets ældste gymnasier og tilbyder et dynamisk og inspirerende miljø for både elever og medarbejdere. Skolen huser ca. 900 elever fordelt på STX og HF samt ca. 100 engagerede medarbejdere. Vi lægger vægt på høj faglighed, social ansvarlighed og en uformel omgangstone.

Vi søger en person, som:

  • har en kontoruddannelse eller tilsvarende administrativ erfaring, gerne fra en uddannelsesinstitution eller anden offentlig arbejdsplads
  • er en stærk it-bruger og hurtig til at sætte dig ind i fagsystemer — kendskab til Lectio og SD er en fordel, men ikke et krav
  • arbejder selvstændigt, struktureret og præcist, også når der er mange bolde i luften og faste deadlines
  • har ordenssans og blik for detaljen dér, hvor det betyder noget
  • er serviceminded, imødekommende og god til at kommunikere med både unge mennesker og kolleger
  • bidrager til et godt kollegialt fællesskab

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Eksamensadministration
  • Systemadministration af skolens studieadministrative system (Lectio)
  • Rejse- og udlægsafregninger
  • Daglig service og betjening af elever, medarbejdere og gæster
  • Kontaktperson til eksterne samarbejdspartnere; herunder busselskab, fotograf og kommunen
  • Generelle administrative opgaver i skolens sekretariat

Vi tilbyder dig:

  • En alsidig og selvstændig stilling med spændende og varierende arbejdsopgaver, der har stor betydning for skolens dagligdag
  • Grundig oplæring i skolens systemer og rutiner samt mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • Dygtige og engagerede kolleger i en velfungerende administration, hvor vi værner om fællesskab og samarbejde
  • En arbejdsplads med stærke traditioner, et godt arbejdsmiljø og korte kommandoveje i en uformel atmosfære

 

Praktisk information:

  • Du refererer til skolens rektor og vil indgå i et team af fire administrative kolleger
  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten (HK) og fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO, med mulighed for personlige tillæg efter forhandling
  • Forventet arbejdstid 25-30 timer ugentligt
  • Tiltrædelse: Snarest muligt

Har du spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte rektor Christian Warming på telefon 51465255 eller e-mail cw@katedralskolen.dk for yderligere oplysninger om stillingen.

Ansøgning: Send din ansøgning med CV og relevante eksamensbeviser senest den 7. oktober 2026 kl. 12:00. Samtaler forventes afholdt den 20. oktober 2026.

Ansøg via Gymnasiejob.dk – vi glæder os til at høre fra dig!