Børnehaven Rytterparken søger pædagog

Oprettet 30/09/2026 Dagtilbud 3382 - Skovvangen afd. Børnehaven Rytterparken
Aarhus NFuldtidFastansættelse

Midt i en lille oase i bebyggelsen Rytterparken finder du vores børnehave. Her vil du opleve en stor mangfoldighed, et stærkt fællesskab blandt børn og vokse, et velfungerende samspil mellem personalet og et tæt samarbejde med forældrene. Lyder det spændende med et job i en skøn lille børnehave med et sikkert pædagogisk fundament, så læs mere om jobbet her:

Om os

Børnehaven Rytterparken er en lille børnehave normeret til 40 børn i alderen 3-6 år. Vi holder til i et dejligt gammelt hus med inspirerende læringsmiljøer, der understøtter børnenes udvikling, nysgerrighed og leg. Vi har en stor, hyggelig og nyrenoveret legeplads, som vi bruger mange timer på hver dag. Udeliv og musik fylder en del i vores hverdag, ligesom vi har et særligt fokus på børnenes relationer, sprogudvikling og selvværd.

Hos os møder du en mangfoldig børnegruppe og familier med forskellige sociale og kulturelle baggrunde. Vi lægger stor vægt på fællesskab og mangfoldighed, fordi vi oplever, at det styrker børnenes sociale kompetencer og forståelse for hinandens forskelligheder.

Du bliver en del af en fast personalegruppe som har en god blanding i både alder og køn – nogle har været her i mange år og andre er kommet til for nyligt. Fælles for os er dog et stort engagement, høj faglighed og et tæt og velfungerende samarbejde – og så må der gerne være plads til en portion humor i hverdagen.

Vi har også et tæt og konstruktivt samarbejde med forældrene. De er engagerede og bidrager aktivt til vores fælles arrangementer og traditioner, og vi ser forældresamarbejdet som en vigtig del af arbejdet med børnenes trivsel og udvikling.

Rytterparken er sammen med dagtilbuddet i gang med aktionslæringsforløbet ”Dagtilbud for alle,” hvor vi i den kommende tid skal arbejde med vores fysiske læringsmiljøer. Derfor vil indretning og vores pædagogiske overvejelser herom blive prioriteret den kommende tid.

Om jobbet

Vi søger en uddannet pædagog til en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse 1. december 2026.

Som pædagog hos os bliver du en del af det daglige arbejde med børnenes trivsel, udvikling og fællesskaber. I Rytterparken har sprogarbejdet et stort fokus både i rutiner, overgange, aktiviteter og i legen. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kolleger om at skabe gode, trygge og udviklende rammer for børnene. Er du nyuddannet eller ny i nogle af opgaverne, skal du ikke kunne det hele fra dag ét. Vi sørger for en god introduktion, og du får mulighed for at få en kollega som mentor, som du kan sparre med undervejs.

Din profil

Vi leder efter en pædagog, der kan skabe stærke relationer til børnene, og som brænder for det pædagogiske arbejde. Du skal kunne se det enkelte barn og samtidig have blik for børnegruppen og fællesskabet. Du er fagligt nysgerrig, kan reflektere over din egen praksis og har lyst til at udvikle den sammen med dine kolleger. Du skal være god til både skriftlig og mundtlig kommunikation. Du skal trives i en hverdag, hvor der både er plads til fordybelse, leg, udeliv, musik og spontane idéer. Samtidig skal du også trives i at være en del af en lille personalegruppe, som nogle gange kræver, at man giver en ekstra hånd med, er fleksibel og har mod på at påtage sig mange forskelligartede opgaver, lige fra arbejdet med børn i udsatte positioner til hverdagens små driftsopgaver.

Derfor skal du vælge os

Hos os får du en arbejdsplads med gode fysiske rammer, en stor og velindrettet legeplads og en hyggelig hverdag i et lille hus, hvor man kender hinanden.

Du får kolleger, der er engagerede i deres fag og hinanden, og en arbejdsplads, hvor vi tror på, at et godt personalesamarbejde kan mærkes helt ud i børnegruppen. Du kommer til et hus, som vægter videreudvikling af vores faglighed højt.

Hvis du kan se dig selv som en del af Børnehaven Rytterparken, glæder vi os til at høre fra dig.

Hvis du vil vide mere

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller lyst til en rundvisning i vores hus, er du meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder Anne Riis Emdorf 2053 3731.

Pga. af rekrutteringssituationen afholder vi muligvis samtaler løbende – så søg så hurtigt som muligt.

Ansøgningsfrist 16. oktober 2026

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.