Pædagoger til boenhed 42 – Landsbyen Sølund
- Virksomhed
- Sølund Bo 42 Døgn
- Postnummer
- 8660 Skanderborg
- Ansøgningsfrist
- 31. oktober 2026
- Kontaktperson
- Vivi Skou
- Telefon
- 51 82 10 20
Vil du være med til at skabe gode og betydningsfulde liv for mennesker med komplekse støttebehov. Vil du have et meningsfyldt arbejde, hvor du har indflydelse og ansvar, har en hjertelig tilgang, høj faglighed samt mulighed for kompetenceudvikling, så er dette job helt sikkert noget for dig.
Du vil allerede fra start komme på kursus i Gentle Teaching og forebyggelse af magt.
Du får indflydelse på dit timeantal og på, hvordan din arbejdstid tilrettelægges.
Arbejdstiderne kan være
- Morgen/aften tjeneste: Kl. 7.00/7.30 – 14.15 og 14.00 – 12.30/22.00.
- Døgntjeneste – sovende til rådighed: kl. 12.00-12.15 næste dag.
- 12 timers tjeneste: Kl. 8.00-20.00.
- Weekend: hver 2. eller 3. weekend.
Boenhed 42 er en special boenhed §108 for mennesker med omfattende psykiske og sociale støttebehov og varigt nedsat funktionsevne, herunder hjerneskade, autistiske træk og angst – blandt andet på grund af traumatiske oplevelser eller manglende forståelse og kompensation for funktionshæmninger og handicaps.
I boenhed 42 bor 17 mennesker i to huse – hus 41 og 42.
Der bor 8 mennesker i hus 41, i alderen 20 til 76 år
Der bor 9 mennesker i hus 42, i alderen mellem 19 og 72 år.
Om arbejdet og stillingen
Vi arbejder på at se det hele menneske. Derfor arbejder vi med udredningsredskaber som f.eks. livshistorier, udviklingsbeskrivelser, sanseprofiler, forståelse for neurologiske vanskeligheder og skader med mere. Vores væsentligste redskab er den professionelle hjertelighed/kærlighed som grundlag for kontakt, kommunikation, tillid og relations dannelse. Det kræver, at vi udvikler os såvel personligt som fagligt. Vi arbejder dels med at tilegne os relevant faglig viden, men vi arbejder også meget med refleksion og supervision i forhold til vores personlige udvikling.
Vi arbejder med udgangspunkt i filosofien Gentle Teaching, der er vores værdigrundlag og med høj faglighed. Det er derfor vigtigt for os at have fokus på kompetenceudvikling og et godt arbejdsmiljø.
At vi arbejder med Gentle Teaching betyder, at vi arbejder med 4 søjler
- At skabe sikkerhed og tryghed for borgeren.OK
- At få borgeren til at føle sig betydningsfuld og elsket.
- At borgeren, på baggrund af selv at føle sig betydningsfuld og elsket, kan vise varme og kærlighed til andre.
- At vi skaber mulighed for, at alle vores borgere føler sig engagerede i et fællesskab.
Disse søjler danner fundamentet for vores daglige arbejde, der består i at gøre hver dag meningsfuld for den enkelte, med fritidsaktiviteter, daglige gøremål og nærvær.
Vi forventer, at du
- er initiativrig og har masser af idéer til aktiviteter og samspil
- er god til at motivere med udgangspunkt i borgernes signaler
- er i stand til at reflektere over egne behov og handlinger
- er i stand til at leve dig ind i andres behov / situation, se hvad der giver mening for beboerne og udsætte dine egne behov
- kan arbejde med kontakt og nærhed
- er kærlig og tydelig i din kommunikation
- vil udvikle dig personligt og fagligt
- er nysgerrig
- er kreativ
- er tålmodig og modig
- er god til samspil og samarbejde
- er ansvarlig
- er glad og positiv
- har en god jordforbindelse
- med din energi er i stand til at løfte stemninger
- har kørekort.
Vi kan tilbyde
- muligheden for at give hjertelighed/kærlighed, meningsfuldhed, livsglæde og gode oplevelser
- et samarbejde med åbenhed, hvor du får mulighed for at gøre dig interessant og vise interesse, hvor vi hjælper hinanden og arbejder sammen
- mulighed for faglig og personlig udvikling
- refleksion og supervision
- en arbejdsplads, hvis fælles faglige udgangspunkt tager afsæt i filosofien Gentle Teaching
- efteruddannelse – f.eks. kurser i Gentle Teaching, livshistorier, neuropædagogik, udviklingspsykologi med mere.
- en erfaren personalegruppe bestående af både pædagoger og andre faggrupper samt nogle dygtige vikarer, der hver især bidrager til at gøre hus 41 til en skøn arbejdsplads.
- og sidst men ikke mindst 8 skønne beboere, der hver især bidrager til at gøre arbejdet både sjovt, udfordrende og berigende.
Vil du vide mere
– så kontakt
- Boenhedsleder Vivi Skou på telefon 51 82 10 20 eller
- Assisterende daglig leder Diana Rosenberg på telefon 29 41 04 79.
Der afholdes samtaler løbende og opslaget lukkes når vi har fundet den rette til stillingen.
Ansøgningsfrist
31. oktober 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.