Engagerede, relationelle stærke og fagligt nysgerrige pædagoger til Børnehuset Gimle
- Virksomhed
- Børnehuset Gimle
- Adresse
- Krakesvej 3A, 8660 Skanderborg
- Ansøgningsfrist
- 15. november 2026
- Tiltrædelse
- 01. december 2026
- Antal stillinger
- 2
- Kontaktperson
- Gitte Hartvig Hedevang
- Telefon
- 29 37 38 05
Kom og vær med til at forme fremtidens børneliv i Gimle.
Vil du være med til at forme et børnehus, hvor faglighed, fællesskab og det gode børneliv går hånd i hånd? Har du pædagogfagligheden i hjertet, lyst til at lege og mod på at sætte dit præg på en hverdag i udvikling? Så har vi måske jobbet til dig!
Børnehuset Gimle søger engagerede, relationelle stærke og fagligt nysgerrige pædagoger til både børnehaven og vuggestuen. Vi skal åbne vores fjerde børnehavestue, og derfor leder vi efter pædagoger, der har lyst til at være med til at skabe de fysiske rammer, forme hverdagslivet og sætte retning for det pædagogiske arbejde på den nye stue. Vi søger også en pædagog til vores vuggestue, hvor nærvær, trygge relationer og faglig fordybelse er helt centrale.
Hos os får du ikke bare et job i et nyt børnehus – du får mulighed for at være med til at præge kulturen, udvikle praksis og skabe gode børneliv sammen med engagerede kolleger.
Velkommen til Gimle – et børnehus i udvikling
Børnehuset Gimle åbnede i april 2026 og er en del af Dagtilbud Højvangen. Vi er godt i gang med at finde vores fælles rytme, styrke vores kultur og udvikle de bedste rammer for børn, forældre og medarbejdere.
Vi tror på, at gode børneliv skabes af voksne, der er nærværende, tydelige og nysgerrige på børnenes perspektiver. Voksne, der tør lege, undre sig, reflektere og justere deres praksis, når noget kalder på en ny tilgang.
Vi er et børnehus, hvor der både er plads til grin, leg, fordybelse og faglige drøftelser og hvor vi sammen tager ansvar for, at alle børn oplever sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet.
Vores pædagogiske ståsted
I Gimle og resten af Dagtilbud Højvangen har vi et fælles pædagogisk fundament, som hjælper os med at udvikle kvaliteten og retningen i vores arbejde.
Vi arbejder blandt andet med:
- Trivsel og relationer som fundament for børns læring, udvikling og deltagelse
- Et børnesyn inspireret af NEST:
“Alle børn har ret til deltagelse – børn gør det bedste, de kan. Lykkes de ikke, er det de
voksne, der skal gøre noget anderledes.”
- Medlegende voksne, der går foran, ved siden af og bagved børnene i legen og gennem nærvær, nysgerrighed og engagement styrker børnefællesskaber og relationer
- KVALid som fælles ramme for kvalitet i det pædagogiske arbejde, hvor refleksion, faglig dialog og systematik understøtter udviklingen af vores læringsmiljøer
- Et stærkt fokus på det professionelle samarbejde, med fælles sprog og tydelig feedbackkultur, blandt andet med afsæt i De Tre
Hvem er du?
Vi søger en uddannet pædagoger der har lyst til at bringe både faglighed og personlighed i spil. Du behøver ikke have alle svarene på forhånd. Til gengæld håber vi, at du:
- Er nærværende, tydelig og god til at skabe trygge relationer til børnene.
- Ser legen som en vigtig del af børns trivsel, udvikling og læring – og selv har lyst til at være med.
- Er nysgerrig på børns perspektiver og optaget af, hvordan vi skaber deltagelsesmuligheder for alle børn.
- Har lyst til at tage medansvar for struktur, kultur og pædagogisk praksis i et børnehus i udvikling.
- Trives med tydelige rammer, men også kan følge børnenes initiativer og gribe de muligheder, der opstår undervejs.
- Har mod på faglig refleksion og tør stille spørgsmål til både egen og fælles praksis.
- Værdsætter samarbejdet med kolleger og forældre og bidrager aktivt til et arbejdsfællesskab præget af tillid, humor og respekt.
Du kan være nyuddannet med masser af gåpåmod eller erfaren pædagog med lyst til nye udfordringer. Det vigtigste er, at du har lyst til at gøre en forskel for børnene og udvikle dig sammen med os.
Hvad får du hos os?
Vi ved, at et godt arbejdsliv kræver mere end spændende opgaver. Derfor ønsker vi at skabe rammer, hvor du både kan trives, udvikle dig og opleve, at din faglighed gør en forskel.
Hos os får du:
- Mulighed for at præge et nyt børnehus og være med til at forme den pædagogiske hverdag.
- Et fagligt fællesskab i Gimle og på tværs af Dagtilbud Højvangen, hvor vi kan sparre med hinanden og lære af forskellige erfaringer.
- Mentorordning og tæt faglig sparring med kolleger og ledelse.
- Mulighed for at bringe dine kompetencer, idéer og interesser i spil.
- Et arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer trivsel, humor, samarbejde og fælles ansvar.
- Eget køkken med dagligt hjemmelavet mad og mulighed for fuld kostordning.
- Sundhedsordning med adgang til blandt andet fysioterapeut og kiropraktor.
Vi er ikke et færdigt hus med alle svarene. Vi er et hus, der er i gang med at bygge noget godt op og vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi gør det sammen.
Skal vi mødes?
Vi vil meget gerne høre fra dig, der kan se dig selv i vores børnehus, og som har lyst til at bidrage med både faglighed, engagement og godt humør.
Har du spørgsmål til stillingerne, eller har du lyst til at kigge forbi til en uforpligtende snak og mærke stemningen i Gimle, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Gitte Hartvig Hedevang på telefon 29 37 38 05.
Praktisk information
- Vi søger pædagoger til både børnehaven og vuggestuen.
- Stillingerne er på 32–37 timer ugentligt efter aftale.
- Samtaler afholdes løbende.
- Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
- Tiltrædelse i december 2026 eller snarest muligt derefter. Vi afholder samtaler og ansætter løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Du kan læse mere om Gimle og Dagtilbud Højvangen via QR-koden i opslaget.
Vi glæder os til at møde dig – og sammen skabe det gode børneliv.
De bedste hilsner
Gitte Hartvig Hedevang
Daglig leder, Børnehuset Gimle
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.