Farmaceut til Klinisk farmaci Randers, Regionsapoteket Midtjylland

Oprettet 02/10/2026 Region Midtjylland
Randers NØFuldtidFastansættelse

Ny spiller til Klinisk farmaci-holdet i Randers – er det dig? 

Rammerne ændrer sig, opgaver og roller forandres på hospitalet og i det nære sundhedsvæsen. Det skal vi tilpasse os og bidrage til i Regionsapoteket. I Klinisk farmaci Randers vil vi være i front med at udforske de nye muligheder. Vil du med på holdet…? 

Vi tilbyder 

Et fuldtidsjob som klinisk farmaceut, hvor du skal være med til at optimere de arbejdsopgaver i klinikken, som vi fra Regionsapoteket har eller med fordel kan have en rolle i. Det vil sige, at du skal være med til at løse og udfordre de eksisterende rutiner for brug af medicin, søge inspiration på lignende opgaver andre steder og sammen med repræsentanter fra klinikken søge ændringer, der kan føre til højere kvalitet i medicineringen, mere rationelle og sikre arbejdsgange. 

Du skal derudover sammen med de andre tre farmaceuter i KF Randers deles om de opgaver, som farmaceutgruppen dækker, bl.a.: 

  • Udføre medicingennemgange for patienter på Regionshospitalet Randers og på socialpsykiatriske botilbud 
  • Være faglig backup for farmakonomerne i opgaver såsom dispensering, medicinafstemning og medicinservice 
  • Være faglig ressource person lokalt og evt. regionalt indenfor udvalgte terapiområder 
  • Varierende undervisningsopgaver, både internt på apoteket og i klinikken 
  • Udvikle nye og eksisterende arbejdsgange i klinikken 
  • Regionale og lokale netværk.  

Udover det lokale arbejde i Randers skal du netværke og arbejde sammen med kolleger i de andre Klinisk farmaci funktioner i regionen for at udveksle erfaringer og idéer til fælles gavn. 

I Klinisk farmaci Randers er vi 4 farmaceuter, 13 farmakonomer, 3 serviceassistenter og 1 funktionsleder. Vi vægter et godt og udviklende arbejdsmiljø meget højt. 

Om dig 

Du har lyst til at arbejde i klinikken og at indgå i en funktion, hvor dagene ikke er ens. Du har interesse for og gerne erfaring med klinisk farmaci og kan din farmakologi. Du er en holdspiller, der er i dit es, når du samarbejder med andre faggrupper, og du går ikke af vejen for patientkontakt. Du er god til mundtlig og skriftlig formidling og kan lide at undervise. Du arbejder gerne både selvstændigt og i samarbejde med andre.  

Vi ønsker til stadighed at forbedre vores service til hospitalet og bidrage til en endnu bedre patientbehandling. Derfor skal du være handlekraftig, brænde for at arbejde med forbedringer og ikke være bange for at udfordre rutiner og vaner! 

Løn og ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og Aftale om Ny Løn. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest. 

Arbejdstiden er 37 timer/uge eller efter aftale på hverdage, primært indenfor tidsrummet 7.30-15.30. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt 

Funktionen ligger på Regionshospitalet Randers. 

Praktiske oplysninger 

Hvis du ønsker mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte farmaceut Jette Lyngholm Nielsen tlf. 24221854 eller chef for klinisk farmaci Dorthe Bonnerup tlf. 29398446  

Ansøgningsfrist: 18.oktober 

Vi forventer at afholde samtaler d. 23. oktober 

Regionsapoteket Midtjylland er en tværgående fællesfunktion i Region Midtjylland med ca. 450 ansatte og en samlet omsætning på ca. 2,7 mia. kroner. Regionsapoteket spiller en afgørende rolle i at sikre sammenhæng og kvalitet i borgernes medicinske behandling gennem lægemiddelforsyning, klinisk farmaci og farmaceutisk rådgivning til hospitaler og sundhedsvæsenet i det nære.  Læs mere om Regionsapoteket HER.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk