Husassistent søges til køkkenet i Troldblomst – Børnehusene i Christiansfeld –

Oprettet 16/09/2026 Børnehusene i Christiansfeld, afd. Troldblomst
ChristiansfeldDeltidFastansættelse

Hussassistent søges til køkkenet i Troldblomst – Børnehusene i Christiansfeld

Arbejdssted: Troldblomst

Arbejdstid: 25 timer pr. uge i tidsrummet 06:00 – 15:00

Ansættelsestidspunkt: 01.10.26 eller hurtigst muligt derefter
 

Vi søger:

en medarbejder med erfaring fra køkkenarbejde, som kan bidrage med faglighed og kreativitet. Maden spiller en central rolle i børnenes trivsel og udvikling.

 

Hvem er vi:

“Børnehusene i Christiansfeld – Troldblomst og Regnbuen” er et integreret dagtilbud som leverer mad til ca. 120 børn hvoraf der leveres ud af huset til ca. 45 børn (Børnehuset Regnbuen, Hejls og Søbo). Vi søger en husassistent til at hjælpe vores køkkenleder Charlotte i køkkenet med forefaldende praktisk arbejde og hjælp til madlavning samt klargøring til levering. 

Vi vægter et åbent og ærligt samarbejde.

 

Vi forventer, at du:

-Kan stå for tilberedningen af den daglige madproduktion og være alene i køkkenet under ferieafvikling m.m.

-Kan arbejde tæt sammen med vores køkkenleder Charlotte og de resterende kolleger i huset i et ærligt og åbent samarbejde. Du skal kunne arbejde selvstændigt og struktureret, samtidig med at du er en holdspiller.

-Er en person med en positiv indstilling og at du er ansvarlig og idérig. Du skal have lyst til at deltage i udviklingen af køkkenet og bidrage med idéer til produktionen.

-Er køkkenvant og har erfaring inden for at arbejde i et køkken og at du har et godt overblik samt at du er god til at organisere din dag i køkkenet i samarbejde med Charlotte.

-Kan lide at lave mad og lave praktisk arbejde såsom:

hjælp til madlavning, rydde op og gøre rent i køkkenet, gøre maden klar til børnene og andre opgaver, som Charlotte vurderer,  der skal hjælpes med.

-Er mødestabil, fleksibel, positiv og synes det er sjovt at arbejde indenfor området.

-Kan arbejde hurtigt og under tidspres, så maden er klar til tiden og køkkenet er ryddet op og rengjort før du går hjem.

-Påtager dig medansvar for det gode arbejdsmiljø samt tager ejerskab over egne læring og faglighed.

-Har kendskab til hygiejne, fødevarekontrol og sikkerhed i køkkenet herunder at du har kendskab til fødevarestyrelsens anbefalinger.

 

Hvad kan vi tilbyde:

-En travl hverdag, hvor dagene aldrig er ens.

-Fleksible ansættelsvilkår, humor, god stemning og gode arbejdsforhold.

-Et hyggeligt og meningsfuldt arbejdsmiljø.

-Gode kolleger og et miljø, hvor engagement og erfaring bliver værdsat.

-Tæt samarbejde med en engageret og ansvarlig køkkenleder.

-God mulighed for at præge køkkenets fremtid.

Du kan læse mere på vores hjemmeside https://troldblomst.aula.dk/

 

Ansøgningsfrist: Fredag den 25.September kl. 12:00

Samtaler: Forventes afholdt Mandag 28.September i tidsrummet 12:30 – 17:00

Løn: efter gældende overenskomst og eventuelle kvalifikationer.

 

Nærmere oplysninger kan du få ved at henvende dig til Kostfaglig eneansvarlig, Charlotte, på telefon: 30331263

 

 

 

 

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk