Køge Kommune søger en uddannelsesvejleder

Oprettet 01/10/2026 Køge Kommune
KøgeFuldtidFastansættelse

Køge Kommune søger en uddannelsesvejleder til en spændende fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. december 2026.

Vil du være med til at sikre, at unge i Køge træffer det rigtige uddannelsesvalg? Har du lyst til at arbejde med unge mennesker, med deres drømme og håb for fremtiden? Så er det måske dig vi søger!

Som uddannelsesvejleder i Køge Kommune får du en varieret arbejdsdag med faglige udfordringer. Vi arbejder for, at alle unge i Køge får en uddannelse eller fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Dine opgaver

  • Vejledning af unge, der er tilknyttet specialskoler
  • Vejledning af unge, der er gået ud af grundskolen
  • Deltagelse i informations- og samarbejdsmøder samt forældremøder
  • Administrative opgaver forbundet med dit arbejde (UnoUng, AULA mm.)
  • Målgruppevurdering til FGU og stu
  • Vejlede de unge i Åben Vejledning

Vi lægger vægt på, at du

  • har erfaring med vejledning af unge
  • har kendskab til specialområdet og erfaring med at vejlede unge med særlige behov
  • har diplomuddannelsen i uddannelses, erhvervs- og karrierevejledning
  • har viden om uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret efter en årsplan og samtidig være fleksibel
  • har flair for skriftlig kommunikation
  • kan arbejde tværfagligt for at støtte den enkelte ung bedst mulig
  • har kørekort

Vi tilbyder

  • et fantastisk team, hvor vi samarbejder og sparrer om at få tingene til at lykkes
  • et job, hvor du kan være stolt af at levere et højt serviceniveau og hurtig feedback
  • et team med plads til både det seriøse og det sjove
  • kompetente kolleger, som går langt for at hjælpe og understøtte hinanden i hverdagen
  • en arbejdsuge fordelt på flere forskellige lokationer.
  • en base i Ungecentrum ved Ølby Station
  • grundig introduktion og oplæring
  • tæt samarbejde med alle kollegaer i Ungecentrum, ungdomsuddannelser m.fl.

Du kan læse mere om UU Køge på www.uukoege.dk eller www.Ungecentrum.dk Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Tiltrædelse: 1. december 2026 eller efter aftale. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte

Birgitte Henriksen
Leder af uddannelsesvejledningen bijah@koege.dk
Tlf.: 5152 6247

Nicolai Skouman
Faglig koordinator Nicolai.skouman@koege.dk
Tlf.: 2184 7628

Frist
Send din ansøgning elektronisk inden onsdag den 21. oktober 2026 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 26/10 2026.