Kok søges til Hotel Årslev Kro nær Aarhus
- Virksomhed
- HOTEL ÅRSLEV KRO ApS
- Postnummer
- 8220 Brabrand
- Ansøgningsfrist
- 18. oktober 2026
- Kontaktperson
- Sanne Mondrup
- sanne.mondrup@aarslevkro.dk
Er du faglært, og kunne du tænke dig at være en del af vores team?
Hotel Årslev kro har en lang historie og har gennem tiden haft flere ejere. Siden 2013 har vi dog været en del af Danske Hoteller A/S.
I dag har kroen 78 motel- og hotelværelser, seks selskabslokaler, fem grupperim og en á la carte restaurant med plads til ca 76 gæster. Vi afholder både store og små selskaber, kurser og konferencer, og restauranten er velbesøgt af både hotelgæster og udefrakommende gæster.
Selvom kroen er blevet moderniseret flere gange og har en central placering, værner vi stadig om den idylliske atmosfære fra en klassisk landevejskro, hvor hyggen er i højsædet. Gamle billeder af kroens historie pryder væggene i både receptionen og restauranten.
Om dig, ser vi gerne:
- Du er ambitiøs og passioneret omkring dit arbejde, og du brænder for at servicere vores gæster på et højt niveau.
- Du er uddannet kok og har erfaring fra en lignende stilling – gerne med både á la carte, buffet og selskabsarrangementer, men ikke et krav
- Du bevarer naturligt overblikket i travle perioder og er i stand til at finde det ekstra gear, når det er nødvendigt.
- Du er en teamplayer med let til smil til både gæster og kolleger
- Du går op i detaljen, er punktlig og klar med gode ideér og inputs
- Du arbejder effektivt og struktureret og er generelt løsnings- og handlingsorienteret
- Du kan arbejde selvstændigt og være med til at sætte dit eget præg
- Du ser skiftende arbejdstider som en fordel og er fleksibel i forhold til arbejdstider.
Vi tilbyder dig:
- Løn efter kvalifikationer inkl. pension og sundhedsforsikring
- fuldtidsstilling med både dag- og aftenvagter
- fast fri hver 3. weekend – i perioder mulighed for fri hver 2. weekend
- En arbejdsplads med fokus på din personlige og faglige udvikling
- Engagerede kollegaer i et uhøjtideligt arbejdsmiljø med entusiasme, madglæde og højt til loftet
- Et godt arbejdsmiljø med glade og fagligt stærke kollegaer, der trives på deres arbejdsplads, arbejder mod samme mål og hjælper hinanden på tværs af afdelinger.
- Ordnede forhold, hvor du bliver en del af Danske Hoteller A/S med 27 unikke hoteller og kroer i hele Danmark
- Favorable personalegoder ved alle Danske Hotellers Hoteller og kroer
- Tiltrædelse hurtigst muligt.
Kontakt og ansøgning:
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte hotelchef Sanne Mondrup pr mail: sanne.mondrup@aarslevkro.dk
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV pr mail til: job@danske-hoteller.dk mrk kok. Hotel Årslev Kro
Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.