Kommunikationskonsulent til Den Fælles Sterilcentral

Oprettet 03/10/2026 Den fælles Steril central
København ØFuldtidFastansættelse

Den Fælles Sterilcentral har ansvaret for at genbehandle de kirurgiske instrumenter, som hospitalerne i Region Hovedstaden bruger hver dag. Vi leder efter en kommunikationskonsulent, som har lyst til at bygge kommunikation op i en organisation, der stadig er ved at finde sin form efter sin etablering i 2025 og som en del af Region Østdanmark pr. 1. januar 2027.

Kommunikationsområdet er fortsat under udvikling, og en del processer og arbejdsgange er endnu ikke fuldt etableret. Du vil få ansvar for en række kommunikationsopgaver på tværs af organisationen og bidrage til udviklingen af området.

Om stillingen
Kommunikation er et område, som du i høj grad kommer til at drive, og du vil referere til stabschefen. Du kommer til at samarbejde med ledere og kolleger fra hele organisationen. Nogle henvender sig med en konkret opgave, mens andre har brug for hjælp til at skærpe et budskab.

Stillingen indeholder både strategiske og praktiske kommunikationsopgaver. Du vil arbejde med rådgivning, planlægning og koordinering af kommunikationsindsatser, men også med produktion af indhold, udarbejdelse af materialer og andre konkrete driftsopgaver. Det betyder, at du skal kunne skifte mellem opgaver af både strategisk og driftsorienteret karakter.

Dine opgaver

  • Udvikle og drive vores LinkedIn-side med fokus på synlighed, employer branding og engagement
  • Udvikle grafisk materiale til både digitale og trykte medier
  • Hjælpe ledelsen med kommunikation og materialer, der understøtter en ensartet kommunikation på tværs af organisationen
  • Planlægning og gennemførelse af interne kommunikations- og medarbejderaktiviteter, der styrker kultur, trivsel og fællesskab

Vi tilbyder dig

  • Et struktureret introduktionsforløb
  • Mulighed for at sætte dit eget præg på kommunikationsområdet
  • En hverdag med både planlagte og ad hoc-prægede kommunikationsopgaver af forskellig karakter
  • Fokus på et godt arbejdsmiljø og høj trivsel

Om dig

Du har sikkert en uddannelse inden for kommunikation, marketing eller lignende. Men vi lægger mindst lige så meget vægt på, at du har prøvet kræfter med kommunikationsopgaverne i praksis, og gerne med kendskab fra sundhedsvæsenet. Du kan formulere budskaber klart og forståeligt og tilpasse dem til forskellige målgrupper og kanaler.

Vi forventer desuden, at du:

  • har erfaring med digital kommunikation og sociale medier
  • har erfaring med produktion af indhold til digitale kanaler
  • har kendskab til grafiske designværktøjer og layout
  • har erfaring med CMS-, intranet- eller webplatforme
  • er en stærk skriftlig formidler med sans for målgrupper og budskaber

Som kollega er du nysgerrig og opsøgende. Du trives med mange samarbejdsflader, tager selv initiativ og har det fint med, at en plan kan ændre sig i løbet af dagen.

Da vi fortsat er en virksomhed under opbygning, er det vigtigt, at du trives i en organisation, hvor udvikling, forandringer og nye idéer er en naturlig del af hverdagen. Vi har travlt, men vi har det sjovt, og vi hjælper hinanden.

Om os
Den Fælles Sterilcentral er en ny virksomhed i Region Hovedstaden. Vi har ansvaret for at genbehandle de kirurgiske instrumenter, som hospitalerne bruger hver dag. Det er ikke et område, mange kender. Til gengæld er det et område med høj faglighed, avanceret teknologi og mennesker, der hver dag får sundhedsvæsenet til at hænge sammen.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til én af nedenstående overenskomster. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomster:

  • Overenskomst for Administrations- og IT-personale m.fl. 32.01.1
  • Overenskomster for akademikere ansat i regioner m.v. 33.01.1

Stillinger:

  • Specialister
  • Akademikere med kandidat

Udover startlønnen kan du have mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.

Stillingen er på 37 timer om ugen, og du vil have arbejdsplads på både Herlev Hospital og Rigshospitalet.

Tiltrædelse 1. december 2026.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte stabschef Morten Koch på telefon 21 65 42 58.

Ansøgningsprocedure
Du søger stillingen via linket i annoncen. Ansøgningsfristen er den 16. oktober 2026.

Vi forventer at afholde samtaler tirsdag d. 20. oktober 2026.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.