Konsulent til Renoveringsprogram
- Virksomhed
- Center for Ejendomme
- Postnummer
- 2730 Herlev
- Ansøgningsfrist
- 25. oktober 2026
- Kontaktperson
- Christoffer Kyst
- christoffer.kyst@regionh.dk
- Telefon
- 40223460
Kan du bevare det økonomiske overblik og sørge for politisk formidling af byggeprojekter og komplekse budgetter? Region Hovedstaden søger en konsulent til vores renoveringsprogram i Center for Ejendomme
Pr. 1. januar skifter Center for Ejendomme navn til Ejendomme og Byggerier ifm. sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland til det nye Region Østdanmark.
Har du lyst til at være en del af det kommende Region Øst, og arbejde med udvikling af regionens hospitaler og være med til at planlægge, hvordan vi bedst muligt kan udnytte regionens bygninger – både på kort og lang sigt? Har du lyst til at udarbejde analyser og være tæt på beslutninger om optimering af regionens hospitalsbygninger?
Så er du måske vores nye kollega.
Din indsats vil få stor betydning for regionens hospitaler, hvor velfungerende rammer er afgørende for både patienter, pårørende og medarbejdere. Gennem dit arbejde med renoveringsprogrammet er du med til at sikre, at hospitalerne løbende moderniseres og fremtidssikres. Når du skaber økonomisk overblik og formidler projekternes fremdrift politisk, er du med til at opbygge tillid til regionens investeringer i sundhedsvæsenets fysiske rammer.
Om stillingen
Som vores nye konsulent får du ansvar for løbende at opdatere, strukturere og bevare overblikket over renoveringsprogrammets økonomi. En vigtig opgave bliver desuden at omsætte og forklare komplekse budgetter og byggeprojekter til politisk kommunikation.
Dine primære opgaver bliver at:
- Udarbejde sagsfremstillinger og notater mhp. politisk godkendelse af renoveringsprogrammets bevillinger
- Indgå i renoveringsprogrammets porteføljestyring
- Arbejde med langsigtet planlægning af regionens renoveringsindsats
- Sikre økonomisk overblik over de igangsatte og planlagte renoveringsprojekter
Om dig
Vi søger en kandidat til en nyoprettet stilling med:
- Relevant videregående uddannelse (fx statskundskab eller økonomi)
- Erfaring med politisk styrede organisationer og komplekse beslutningsprocesser
- Evne til at agere i krydsfeltet mellem politik, økonomi, planlægning og byggeri
- Strategisk overblik, økonomisk forståelse og sikker skriftlig formidling
Personligt arbejder du struktureret og selvstændigt, har et stærkt professionelt kompas og trives i spændingsfeltet mellem strategi og praksis. Du bevarer overblikket i komplekse sager og har en høj grad af empati og konstruktiv forståelse for de mange – til tider modsatrettede – hensyn i opgaveløsningen.
Endelig er det en fordel, hvis du har erfaring med byggeplanlægning og/eller hospitalsvæsenet.
Vi tilbyder
- At blive en del af et producerende analyseteam med en høj grad af autonomi
- Opgaver på et spændende område med mulighed for faglig udvikling
- Faglige netværk i organisationen, hvor vi sparrer og videndeler på tværs af sektioner
- Bred kontaktflade i regionen og samarbejde med mange forskellige faggrupper
- En sjov arbejdsplads med dygtige kolleger, hvor vi griner og hygger, selv om vi har travlt
- En organisation med tydeligt samfundsansvar
Du bliver gradvist introduceret til dine opgaver og får mulighed for sparring og oplæring.
Stillingen er nyoprettet i Renoveringsprogrammet og placeres i Planlægningssektionen under enheden Ejendomsstrategi. I Planlægningssektionen arbejder vi i dag 13 personer med forskellige fagligheder – arkitekter og planlæggere med ingeniørfaglig, økonomisk og samfundsvidenskabelig baggrund. Vi sidder i CEJ-Huset ved Herlev station, sammen med ca. 70 kollegaer fra økonomi, jura, miljø- og bæredygtighedsområdet, byggeprojektorganisationen, samt ejendomsdrift og administration.
Om Center for Ejendomme (kommende Ejendomme og Byggerier)
Center for Ejendomme har siden 2017 varetaget regionens ejendomsportefølje på over 2 mio. kvadratmeter – fra fredede ejendomme til nye hospitalsbyggerier. Sammen skaber, driver og optimerer vi de fysiske rammer for Regionens hospitaler og virksomheder, og vi står for relaterede ejendomsservices, samt lager og logistik på tværs af regionen.
Vi vil være en stærk og værdsat samarbejdspartner med et højt fagligt niveau, der skaber gode oplevelser for patienter, pårørende og medarbejdere. Samtidig er vi en arbejdsplads med en åben og anerkendende omgangstone.
Ansættelse
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
Arbejdssted: Stationsalléen 42, 2. sal, 2730 Herlev (100m fra Herlev station)
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til én af nedenstående overenskomster. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.
Overenskomst:
- Overenskomster for akademikere ansat i regioner 33.01.1
Stilling:
- Akademikere med kandidat
Udover startlønnen kan du have:
- ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler
- ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde
- mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer
Yderligere informationer
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Program- og Sektionschef Christoffer Kyst på telefon: 40 22 34 60 eller på mail
christoffer.kyst@regionh.dk
Ansættelsesproces
Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via linket i annoncen.
Ansøgningsfristen er den 25. oktober 2026.
Vi ser frem til at høre fra dig.