Leder tæt på mennesker, drift og efterskoleliv
- Virksomhed
- Mette Holmgaard
- Postnummer
- 8783 Hornsyld
- Ansøgningsfrist
- 26. oktober 2026
- Kontaktperson
- Preben Brunsgaard
- Preben@bge.dk
- Telefon
- 20434127
Leder tæt på mennesker, drift og efterskoleliv
Har du lyst til at kombinere ledelse, undervisning og koordinering – og være tæt på både medarbejdere og elever i skønne naturomgivelser?
På vegne af Bråskovgård Efterskole varetager jeg rekrutteringsprocessen til en nyoprettet stilling som administrativ afdelingsleder.
Du bliver en del af skolens lederteam og får en central rolle i den daglige koordinering og ledelse af skolen. Da stillingen er ny, får du mulighed for at være med til at præge både rollen, opgaverne og samarbejdet i lederteamet.
Om Bråskovgård Efterskole
Bråskovgård er efterskole og fri fagskole og ligger i byen Bråskov mellem Horsens og Vejle i skønne, grønne omgivelser med naturen tæt på. Her er der gode rammer for et aktivt skoleliv og for at være tæt på eleverne i deres hverdag.
Skolen har fokus på faglighed, praksisfaglighed, personlig udvikling og dannelse. På Bråskovgård tror vi på, at fællesskab, dialog, respekt og tydelige forventninger er vigtige for unge menneskers udvikling. Vi ønsker at skabe en skole, hvor elever med forskellige baggrunde og forudsætninger bliver udfordret, tager ansvar og udvikler sig både fagligt, socialt og personligt.
Din rolle
Som administrativ afdelingsleder bliver du en del af et lederteam på tre bestående af forstanderen, den pædagogiske afdelingsleder og dig. Du bliver den daglige koordinator og leder tæt på lærerne, eleverne og skolens drift. Rollen rummer administrative og koordinerende opgaver, elev- og forældrekontakt, undervisning og personaleledelse i samarbejde med det øvrige ledelsesteam.
Dine væsentligste opgaver
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
-
overordnet ansvar for skolens kommunikationsplatform VIGGO med skemalægning, årsplaner, tjenestetid, vikarpåsætning
-
deltagelse i skolens udviklingsarbejde
-
deltagelse i det pædagogiske udvalg
-
medvirke i inklusionsindsatser
-
undervisning i dansk eller matematik
-
medvirken i elevsager
-
deltagelse i trivselssamtaler med elever
-
sparring og koordinering i forbindelse med prøver og censorfordeling
-
forældresamarbejde
-
ansvar for nyhedsbreve
-
deltagelse i tilsyn
-
referent på personalemøder
-
personaleledelse i samarbejde med det øvrige ledelsesteam
-
MUS, feedback og opfølgning med lærere og øvrige medarbejdere
-
deltagelse i bestyrelsesmøder
Faglige kompetencer
Vi forestiller os, at du:
-
er uddannet lærer
-
har undervisningskompetence i dansk eller matematik
-
har kendskab til eller interesse for de frie skoler
-
kan skabe struktur og overblik i administrative og koordinerende opgaver
-
kommunikerer tydeligt og professionelt både mundtligt og skriftligt
Forventet erfaring
Vi ser gerne, at du har erfaring med flere af følgende områder:
-
elev- og forældrearbejde
-
efterskoleverdenen
-
personaleledelse
-
skemalægning og planlægning af tjenestetid
-
prøveafvikling og censorfordeling
-
VIGGO eller en tilsvarende kommunikationsplatform
-
arbejdet som tillidsrepræsentant
-
inklusionsarbejde og elevsager
-
ledererfaring og/eller en lederuddannelse og har interesse for ledelse og lyst til at udvikle dig i rollen.
-
Det er ikke et krav, men det vil være et plus, hvis du kan spille på et instrument – gerne klaver.
Personlige kompetencer
For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du:
-
har stærke relationskompetencer og skaber tillid
-
er tydelig og lyttende i din kommunikation
-
tager ansvar og følger op
-
kan bevare overblikket, når mange ting sker samtidig
-
samarbejder konstruktivt og loyalt i et lederteam
-
er nysgerrig på andre perspektiver
-
har lyst til at udvikle både mennesker og organisation
Ansættelsesproces
Ansøgningsfrist: 26. oktober 2026 kl. 12.00
1. samtale: 3. november 2026 mellem kl. 16.30 og 20.00
2. samtale: 17. november 2026 mellem kl. 16.30 og 20.00
Der kan indgå en personprofil mellem første og anden samtale.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med forventet tiltrædelse den 4. januar 2027.
Du ansættes som afdelingsleder, og løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og aftaler for ledere ved efterskoler og frie fagskoler.
Arbejdstid:
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Efterskolelivet foregår også uden for almindelige dagtimer, og du skal derfor forvente at indgå i skolens tilsyn og vagter, herunder også aften- og weekendvagter.
Har du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Preben Brunsgaard på 20 43 41 27 eller Preben@bge.dk.
Ansøgning og relevante bilag sendes til rekrutteringskonsulent Mette Holmgaard på info@metteholmgaard.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Læs mere om Bråskovgård Efterskole på www.bge.dk.