Pædagoger til Lykkebo Skolens KKFO

Oprettet 05/11/2026 Københavns Kommune
København NVDeltidFastansættelse

Er du god til børn, tager du ansvar, og har du lyst til at være en vigtig voksen i børnenes hverdag?

Vi søger to engagerede pædagoger til Lykkebo Skolens KKFO.

Hos os handler arbejdet om mere end aktiviteter. Det handler om at skabe relationer, tryghed og gode børnefællesskaber, hvor børn oplever, at de bliver set, hørt og har en plads.

Vores KKFO har omkring 250 børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse og ca. 25 medarbejdere. Vi arbejder i årgangsteams og har gode muligheder for aktiviteter både inde og ude med blandt andet boldbaner, grønne områder, sø, bålplads, kreative faciliteter og muligheder for idræt og bevægelse.

Vi er en KKFO i udvikling og arbejder løbende med vores fælles pædagogiske praksis med fokus på børnenes trivsel, tryghed og fællesskaber.

Hvem er du?
Vi søger dig, der

  • trives sammen med børn og kan skabe gode relationer
  • er nærværende, stabil og tager ansvar
  • kan tage initiativ til aktiviteter, leg og fællesskaber
  • kan støtte børn, når relationer eller situationer bliver svære
  • samarbejder godt med kolleger
  • er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig

Har du en særlig interesse – sport, natur, musik, rollespil, kreativitet, håndværk, bevægelse eller noget helt andet – vil vi meget gerne høre om den.

Men det vigtigste er ikke, hvad du kan lave med børnene. Det vigtigste er, hvordan du er sammen med dem.

Hvad får du hos os?
Du får:

  • gode kolleger at samarbejde og sparre med
  • mulighed for at udvikle dig og lære mere om pædagogisk arbejde i praksis
  • ansvar og plads til at komme med egne idéer
  • en hverdag, hvor ikke to dage er ens
  • gode faciliteter og mange muligheder for aktiviteter
  • mulighed for at være med til at udvikle vores KKFO og vores fælles pædagogiske praksis

Vi søger ikke den perfekte medarbejder. Vi søger en kollega, der vil børnene, tager sit ansvar alvorligt og har lyst til at blive dygtigere sammen med os.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Arbejdstiden udgør 30 timer ugentligt i den ene stilling og 32 timer ugentligt i den anden.

KKFO’en har åbent mandag til fredag kl. 6.25-17.00. I skoleferier åbner vi kl. 7.00.

Din arbejdstid vil primært ligge om eftermiddagen.

Ansættelse er fra den 1. december 2026, men vi venter gerne på den rigtige.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Bilag
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Louise Amaryllis Theede på 2176 7102, hvis du vil høre mere om stillingen og hverdagen på Lykkebo Skolens KKFO.

Søg via linket senest torsdag den 19. november 2026
Vi afholder løbende samtaler.