Pædagogiske medarbejdere til Spektrum Sundbyvæksthus – et dagtilbud på Amager for voksne med udviklingshæmning

Oprettet 08/10/2026 Københavns Kommune
København NVFuldtidFastansættelse

Genopslag

Vi søger en ansvarsbevidst og engageret medarbejder til en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

Om os
15’eren er en del af Spektrum Sundbyvæksthus. På 15’eren er der i alt seks borgere og seks medarbejdere. Det er en skærmet enhed, som har til huse på Amager.

Vi er et § 104-dagtilbud, hvor borgere med varige udviklingshandicap visiteres til. Vi tilbyder aktiviteter målrettet den enkeltes ønsker, behov og udviklingsniveau og relationelt samvær i det omfang borgeren magter og ønsker det.

Om jobbet
Som pædagogisk medarbejder vil du blive en vigtig part i vores team, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe trygge og udviklende rammer for vores borgere.

Målgruppen er borgere med et moderat til svært udviklingshandicap i alderen 18 til 70 år. De fleste borgere har en autismediagnose, og flere har tillægsdiagnose med ADHD, angst og epilepsi. Borgergruppen har brug for relationel stærke medarbejdere, som kan rumme og hjælpe med at regulere borgerens arousal.

Hverdagen er bygget op omkring borgerens behov og ønsker. Vi lægger stor vægt på trygge rammer via struktur og visuelle dagsskema og arbejder dagligt med trafiklyset og kravtilpasning.

Den faglige tilgang bygger på

  • KRAP og den anerkendende tilgang
  • LA principperne og kravtilpasning
  • Neuropædagogiske principper
  • Sanseprofiler

Vi arbejder med medledelse i teams og individuelle ansvarsområder. Hos os er der plads til, at du kan tage ejerskab for specifikke opgaver og være med til at præge vores fælles retning. Vi arbejder målrettet med faglig sparring og løbende opkvalificering af kompetencer.

Vi søger dig, som

  • Er fagligt velfunderet inden for det pædagogiske arbejde, specielt i forhold til autisme og psykiatriske overbygninger
  • Har erfaring med, eller interesse for, at arbejde med KRAP, LA principperne og kravtilpasning samt neuropædagogiske principper og sanseprofiler
  • Er ansvarsbevidst, mødestabil og kan varetage både planlægning og udførelsen af de daglige pædagogiske og praktiske opgaver
  • Er en teamplayer, der trives med at arbejde tæt sammen med kolleger om fælles mål og en fælles feedbackkultur
  • Er omstillingsparat og kan sætte dig selv i spil i forhold til helheden i Spektrum
  • Aktivt søger viden og sparring ved behov

Vi ser fordele i, at du har kørekort og kan bidrage med ture ud af huset til borgergruppen.

Vi tilbyder

  • En grundig introperiode, hvor spørgsmål og feedback er en del af hverdagen
  • En organisation med plads til udvikling, faglig sparring, og kompetenceudvikling
  • Et dynamisk arbejdsmiljø, hvor udvikling og samarbejde er i højsædet
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til forskellighed og faglig udveksling
  • Et arbejdsfællesskab, der bygger på vores medstyreprincipper, hvor alle har individuelle ansvarsområder

Ansættelsesvilkår
Stillingen er med opstart den 1. december 2026. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og din arbejdstid vil være fra kl. 8.00-15.00 på hverdage med undtagelse af onsdag, hvor der er teammøde frem til kl. 17.00.

Du kan være pædagog, pædagogmedhjælper, ergoterapeut eller social- og sundhedsassistent.

Du ansættes efter overenskomst for pædagogisk personale, overenskomst for ergo- og fysioterapeuter eller overenskomst for social- og sundhedspersonale.

Inden ansættelse indhentes straffeattest og reference.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til tilbudsleder Mads B. Hansen på 27 64 17 75 eller faglig leder Laura McKinley på 23 30 54 51.

Lyder det som noget for dig? Så send os en motiveret ansøgning, hvor du gerne må begrunde, hvorfor du finder denne stillingsannonce interessant.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest torsdag den 22. oktober 2026
Samtaler vil blive afholdt onsdag i uge 44.