PROJEKTSYGEPLEJERSKE TIL KLINISK FORSKNING OG UDVIKLING AF FREMTIDENS BEHANDILNGEN
- Virksomhed
- Gentofte Hospital
- Postnummer
- 2900 Hellerup
- Ansøgningsfrist
- 23. oktober 2026
- Kontaktperson
- dorthe Sandbæk Høgsberg
- Dorthe.Sandbaek.Hoegsberg@regionh.dk
- Telefon
- 30368241
PROJEKTSYGEPLEJERSKE TIL KLINISK FORSKNING OG UDVIKLING AF FREMTIDENS BEHANDILNGEN
Brænder du for patientnær forskning og vil du være med til at skabe ny viden, der kan forbedre behandlingen af patienter med lungesygdomme? Så læs med her!
Vi søger en engageret projektsygeplejerske til Lungemedicinsk Forskningsafdeling COP:RESP på Herlev – og Gentofte Hospital (https://copresp.dk/). Du vil få en central rolle i gennemførelsen af kliniske studier og forskningsprojekter inden for lungemedicin og vaccineudvikling.
Din primære opgave bliver at bidrage til opstarten og driften af et større forskningsprojekt, med fokus på udvikling og afprøvning af en ny influenzavaccine. I den forbindelse vil du få en vigtig rolle i kontakten med forsøgsdeltagerne samt i planlægning, koordinering og gennemførelse af relateret studieaktiviteter. På sigt er der mulighed for at blive involveret i afdelingens øvrige kliniske studier og forskningsprojekter inden for lungemedicin og vaccineudvikling.
Om os
Lungemedicinsk Forskningsafdeling er en selvstændig forskningsenhed under Medicinsk Afdeling på Herlev – og Gentofte Hospital, placeret på Gentofte Hospital.
Vi forsker i kroniske lungesygdomme såsom bronkieektasi, KOL, alfa-1-antitrypsinmangel og interstitielle lungesygdomme. Samtidig deltager vi i udvikling og afprøvning af nye vacciner, som forventes at blive et vigtigt fokusområde i de kommende år. Patienten er altid centrum i vores arbejde, og vi har ambitioner om at udvikle fremtidens behandlinger gennem forskning af høj kvalitet.
Du bliver en del af en afdeling med mange forskningsprojekter og et engageret, tværfagligt team bestående af læger, projektsygeplejersker, bioanalytikere, biokemikere, medicinstuderende, fysiolog, biostatistiker og administrative medarbejdere. Vi arbejder tæt sammen, deler viden og hjælper hinanden i hverdagen.
Om stillingen
Som projektsygeplejerske får du bl.a. ansvar for screening af potentielle forsøgsdeltagere, som foregår telefonisk. Du får også ansvar for booking, planlægning og udførelse af besøg i forskningsenheden. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere.
Dine arbejdsopgaver vil primært omfatte
- Screening, rekruttering og løbende kontakt med forsøgsdeltagere.
- Planlægning og booking af besøg.
- Telefonisk kontakt til potentielle forsøgsdeltagere, som både kan være raske og syge.
- Udførelse af kliniske undersøgelser, herunder lungefunktionsmålinger, blodprøvetagning, prøvetagning fra øvre luftveje og EKG.
- Registrering og rapportering af data i relevante elektroniske systemer.
- Sikring af, at studier gennemføres i overensstemmelse med gældende lovgivning, etiske retningslinjer og ICH-GCP.
- At bidrage til den daglige drift og koordinering af forskningsaktiviteter i afdelingen.
Vi søger en kollega, der
- Er uddannet sygeplejerske.
- Har interesse for klinisk forskning og lyst til at lære nyt.
- Arbejder selvstændigt og struktureret, men i høj grad også er teamplayer.
- Trives med korte ambulante kontakter og telefoniskkontakt med mulige forsøgsdeltagere.
- Er fleksibel og kan bevare overblikket i en hverdag med skiftende prioriteringer.
- Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til fællesskabet.
Vi opfordrer både erfarne og nyuddannede sygeplejersker til at søge stillingen. Erfaring inden for forskning og/eller lungemedicin er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
- En spændende hverdag med kliniske studier og udvikling af nye behandlinger og vacciner.
- Grundig introduktion og oplæring i forskningsrelaterede arbejdsopgaver.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling inden for klinisk forskning.
- Et stærkt fagligt og socialt fællesskab præget af hjælpsomhed, engagement og godt humør.
- En flad organisationsstruktur, hvor idéer bliver hørt, og hvor den enkeltes indsats værdsættes.
- En positiv arbejdskultur, hvor vi løfter i flok og fejrer vores resultater sammen.
- Mulighed for at bidrage til udviklingen af fremtidens behandlinger til gavn for patienter nu og i fremtiden.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er tidsbegrænset til foreløbig 1 år, og på 32-37 timer ugentligt efter aftale.
Arbejdstiden ligger som udgangspunkt mandag til fredag i tidsrummet kl. 8.00-16.00.
Da arbejdet er projektbaseret, skal du være indstillet på, at der kan forekomme opgaver uden for normal arbejdstid samt i weekender. Dette vil altid blive planlagt og aftalt i god tid.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansættelsesstart: 1 januar 2027, evt. før hvis muligt.
Ansøgningsfrist: 23 oktober 2026.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Dorthe Sandbæk Høgsberg på telefon 38 67 72 16 eller via e-mail: dorthe.sandbaek.hoegsberg@regionh.dk.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.