Ressourcepædagog/lærer- til Ressourceteamet på Bakkegårdsskolen

Oprettet 23/09/2026 Gentofte Kommune
CharlottenlundFuldtidFastansættelse

Brænder du for at gøre en forskel for børn og unge med autisme, skolefravær eller andre særlige behov?

Bakkegårdsskolen søger en engageret og fagligt stærk medarbejder til vores Ressourceteam i en fuldtidsstilling. Vi søger en kollega, der har erfaring med autismeområdet og som motiveres af at arbejde tæt på elevernes udvikling, trivsel og læring.

Om stillingen

Som en del af Ressourceteamet vil du få en central rolle i skolens pædagogiske og inkluderende indsats. Arbejdet vil bestå af både individuelle indsatser og gruppeforløb, hvor du understøtter elever med særlige behov i deres skolehverdag.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Planlægning og gennemførelse af individuelt tilrettelagte støtteforløb.
  • Facilitering af gruppeindsatser med fokus på sociale, kommunikative og personlige kompetencer.
  • Tæt samarbejde med lærere, pædagoger, ledelse og forældre.
  • Bidrage til udvikling af inkluderende læringsmiljøer.
  • Observation, sparring og vejledning omkring elever med autisme og andre særlige behov.
  • Dokumentation og opfølgning på indsatser.

Vi forventer, at du:

  • Har pædagogisk eller tilsvarende relevant uddannelsesmæssig baggrund.
  • Har erfaring med at arbejde med børn og unge inden for autismespektret.
  • Har viden om strukturerede og visualiserende pædagogiske metoder.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i tværfaglige samarbejder.
  • Er anerkendende og tydelig i din kommunikation.
  • Har fokus på elevernes ressourcer og udviklingsmuligheder.

Vi tilbyder

  • En spændende og meningsfuld fuldtidsstilling.
  • Et stærkt fagligt fællesskab i skolens Ressourceteam.
  • Dygtige og engagerede kolleger.
  • Mulighed for faglig udvikling og sparring.
  • En arbejdsplads, hvor trivsel, samarbejde og udvikling prioriteres højt.
  • En stærkt social gruppe med plads til grin og kram

Om Bakkegårdsskolen

På Bakkegårdsskolen arbejder vi ud fra et fælles mål om at skabe de bedste rammer for alle elevers læring, trivsel og udvikling. Vi tror på, at stærke relationer, tydelige strukturer og et tæt samarbejde er afgørende for at lykkes med inkluderende fællesskaber.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 16/10 2026

Tiltrædelse: 1/11 2026 eller hurtigst muligt herefter

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Simon Bønstrup Poulsen

Afdelingsleder Ressourceteamet

sbps@Gentofte.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bakkegårdsskolen

Løn og ansættelse

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på børne- og ungeområdet indhentes straffe- og børneattest. Bakkegårdsskolen vil også anmode om tilladelse til at indhente reference.