Socialfaglig medarbejder søges til Den selvejende institution Hyttefadet
- Virksomhed
- DEN SELVEJENDE INSTITUTION HYTTEFADET
- Postnummer
- 7500 Holstebro
- Ansøgningsfrist
- 21. oktober 2026
- Kontaktperson
- Ulrik Jensen
- info@hyttefadet-holstebro.dk
- Telefon
- 25309610
Hyttefadet er et værested i Holstebro, som har åbent mandag-fredag kl. 8.30-15.30. Vores målgruppe er socialt udsatte borgere fra byen, som her på værestedet kan nyde et måltid mad og blive del af et fællesskab. Vi tilbyder arbejde i et spændende og udfordrende miljø, hvor trivslen og samarbejdet med gode kolleger spiller en vigtig rolle. For brugere af Hyttefadet gælder, at man skal være mindst 25 år for at måtte komme her.
Dine opgaver:
Dine opgaver veksler mellem praktiske opgaver såsom madlavning, rengøring og samvær med brugerne. Vi lægger vægt på, at du er en moden person gerne med relevant uddannelse og/eller erfaring fra lignende arbejde, som du kan byde ind med. Vi forventer, at du kan være professionel i arbejdet og samtidig evner at møde mennesker i øjenhøjde med respekt, omsorg og gerne en god portion humor.
Derfor søger vi en medarbejder, der
– er rummelig overfor ”skæve eksistenser”
– har en positiv indstilling og gode evner til at samarbejde
– kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for det, der skal klares
– har gode evner til at lytte
– er åben og ærlig
Som medarbejder har du tavshedspligt omkring brugerne. Da mange af vores brugere er rygere, skal du være klar på at arbejde i et miljø med en del røg. Brugerne har tilladelse til at medbringe og drikke egen øl og vin, så længe de ikke forstyrrer andre.
Ønsker du at høre nærmere eller sende en ansøgning, så kontakt:
Hyttefadets leder Ulrik Juul Jensen, tlf. 2530 9610
Adressen er: Sysselting 1, 7500 Holstebro.
Ansøgning kan sendes på mail: info@hyttefadet-holstebro.dk
Ansøgningsfrist: 21. oktober 2026
Jobsamtalen foregår i uge 44. Tiltrædelse: Snarest muligt eller senest 1. december.
Ansættelse og løn: Ansættelsen er som Omsorgsmedhjælper og er omfattet af vores overenskomst med 3F.