Sterilassistenter til Den Fælles Sterilcentral

Oprettet 09/10/2026 Den fælles Steril central
København ØFuldtidFastansættelse

Vil du være med til at sikre, at Region Hovedstadens patienter bliver opereret til tiden med sterile instrumenter af højeste kvalitet?

Vil du arbejde i en af verdens mest automatiserede sterilcentraler sammen med engagerede og dygtige kollegaer?

Trives du med faste rutiner, høj kvalitet og et stærkt fællesskab på aftenvagt?

Så er det måske dig, vi søger som sterilassistent i Den Fælles Sterilcentral (DFS).

Om stillingen
Vi tilbyder en fuldtidsstilling i et spændende og udviklende miljø med fokus på kvalitet, flow og patientsikkerhed.

Stillingen er fast aftenvagt med arbejdstid kl. 15.00-23.00 og har tjenestested på Herlev-matriklen.

Som ny medarbejder gennemgår du et struktureret oplæringsforløb, der kombinerer teori og praksis. Du bliver tilknyttet en mentor, som sikrer en tryg og grundig introduktion i de første 8 uger. Herefter er der mulighed for løbende kompetenceudvikling.

Kompetenceudviklingsforløbet indeholder blandt andet:

  • Fordybelse i genbehandlingsprocessen, herunder vask, pakning og sterilisering
  • Betjening af vaskemaskiner og autoklaver
  • Introduktion til automatisering (AGV’er, robotter m.m.)
  • Mikrobiologi og infektionshygiejne
  • Instrumentlære, pleje og vedligeholdelse
  • Dokumentation og sporbarhed via T-DOC
  • Dokumentation af afvigelser
  • Grundlæggende operationsforståelse
  • Arbejdsmiljø og sikkerhed

Om dig
Vi søger en kollega med enten sundhedsfaglig eller teknisk baggrund, for eksempel:

  • SOSU-assistent
  • Tandklinikassistent
  • Erfaring fra medicinalindustrien, levnedsmiddelproduktion eller lignende kvalitetsstyrede miljøer

Det vigtigste er, at du er grundig, kvalitetsbevidst og har lyst til at lære.

Vi forventer, at du:

  • er motiveret for at indgå i et længerevarende læringsforløb
  • har IT-kendskab på brugerniveau
  • har teknisk flair og forståelse for automatiserede processer
  • har forståelse for kvalitetsstyrede arbejdsgange
  • arbejder struktureret og har god ordenssans
  • kan fordybe dig i opgaverne
  • trives i teams og samarbejde på tværs af faggrupper
  • behersker mundtlig og skriftlig dansk

Om os
Den Fælles Sterilcentral består af to identiske enheder, én på Rigshospitalet og én på Herlev-matriklen. Sammen forsyner vi hele Region Hovedstaden med sterile kirurgiske instrumenter.

I DFS genbehandler vi kirurgiske instrumenter i et tæt samspil mellem manuelle og fuldautomatiske processer. Avanceret robotteknologi betyder, at vores sterilcentraler er blandt de mest automatiserede i verden.

Sektion for Genbehandling varetager alle genbehandlingsprocesser i DFS. Sterilassistenterne håndterer dagligt mange forskellige instrumentbakker samt betjener maskiner og anvender IT-systemer, der er nøje tilpasset det enkelte udstyr.

Ansættelsesvilkår
Fast aftenvagt (15.00-23.00)

  • Fuldtidsstilling
  • Weekendvagt hver 4. uge eller efter aftale
  • Tjenestested: Herlev matrikel
  • Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale
  • Røgfri arbejdsplads

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker som udgangspunkt i henhold til en af nedenstående overenskomster. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomst:

  • Overenskomst for social- og sundhedspersonale – 32.03.1
  • Overenskomst for administrations- og IT-personale

Stilling(er):

  • social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, eller social- og sundhedspersonale uden social- og sundhedsfaglig grunduddannelse
  • Tandklinikassistent

Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef for produktion og kvalitetschef Sani Iqbal på mail sani.iqbal@regionh.dk

Sådan søger du
Send din ansøgning, CV og relevante uddannelsesdokumenter via linket i annoncen.

Der afholdes løbende ansættelsessamtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Sidste ansøgningsfrist er d. 23. oktober 2026.